23948sdkhjf

DAGENS LEDER: Masterplan for veje kommer for sent

Det mener Licitationen, Byggeriets Dagblad

En samlet asfaltbranche har gennem flere år efterlyst en mere langsigtet planlægning af den statslige infrastruktur. Samtidig har skiftende regeringer været tilbageholdende med at give flere penge til vejene, mens oppositionen omvendt har kritiseret de skiftende regeringer for at give for få penge til vejene.

Det er også det øjeblikkelige billede, hvor Venstres transportordfører, Kristian Pihl Lorentzen, i tiden under Thorning-regeringerne kritiserede den røde regering for ikke at tilgodese vejene. Nu er Venstre så blevet et regeringsbærende parti igen, og nu tøver Venstre med at give flere penge til vejene, som landet ligger lige nu.

V-ordføreren er til gengæld tilhænger af en overordnet masterplan for vejene, som rækker frem mod 2030 og peger samtidig på, at der er afsat 22 mia. kroner til offentlige investeringer frem mod 2025. Men pengene til vejene er endnu ikke fundet.

Set fra et bygge- og anlægssynspunkt er det direkte deprimerende, at Christiansborg ikke for alvor kan tage et standpunkt og imødekomme det massive efterslæb på vejområdet, hvor beregninger viser, at der skal bruges mellem 50 og 60 mia. kroner frem mod 2030.

Om det er fordi, partierne inderst inde er bange for at overophede bygge- og anlægsbranchen med for mange investeringer, skal være usagt, men summa summarum er jo, at asfaltbranchen rammes af dødvande i ordrebøgerne i de kommende år.

En masterplan for vejområdet er fornuftigt træk, men den kommer alt for sent, og frygten er jo, at den trækker i langdrag og bliver kastebold i politiske aftaler i årene fremover.

Det er ingen absolut tjent med.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.112