Vilhelm Lauritzen Arkitekter vil gå systematisk til værks efter ’bogholderifejl’

Det kostede Vilhelm Lauritzen Arkitekter fem mio. kroner at acceptere brugen af de fugtsugende MgO-vindspærreplader på et alment boligbyggeri i Ballerup i 2010.



Det var udfaldet af den første af hundredvis af sager hos Byggeriets Voldgiftsnævn, der skal placere ansvaret for brugen af de tidligere så populære plader.



Som rådgiver var det Vilhelm Lauritzen Arkitekters ansvar at informere bygherren om, at entreprenørens forslag om at bruge MgO-pladerne indebar en vis risiko, fordi materialet var uprøvet. Den kommunikation var ifølge voldgiftsnævnet ikke tilstrækkelig.



Søren Daugbjerg, adm. direktør i Vilhelm Lauritzen Arkitekter, erkender, at virksomheden ikke har været fejlfri, og da sager i voldgiftsnævnet ikke kan ankes, er der "ikke andet for end at acceptere afgørelsen".



- Vi vedkender os, at vi har lavet en bogholderifejl, men jeg synes det er en hård dom. Nu drejer det sig om at komme videre og at lære af dommen, siger Søren Daugbjerg.



Ikke for egen vinding

Han beskriver virksomhedens brøde som en bogholderifejl, fordi Vilhelm Lauritzen Arkitekter ikke har handlet for egen vindings skyld.



- Vi har altid lagt vægt på at inddrage bygherren, når vi arbejder med nye materialer. Det hører med til billedet, at vi intet har vundet på det her. Det har ingen arkitektonisk kvalitet, og vi har ingen indtjening på det. Så det var en helt neutral beslutning for os, siger han.



For at undgå lignende sager fremover arbejder virksomheden nu på at systematisere processerne omkring projektændringer og materialevalg, så alle forbehold bliver taget.



Søren Daugbjerg mener, at branchens parter alle ville have gavn af et standardiseret svar på, hvornår et materiale er gennemprøvet.



- Skal man bare sige fem år som byggeskadefonden foreskriver? Det bør branchen have opdaterede normer og standarder for. Det er urimeligt, hvis vi ikke kan foreslå nye materialer, hvis ikke de har været prøvet af i fem år, siger Søren Daugbjerg.