23948sdkhjf

DAGENS LEDER: Anlæg med rettidig omhu

Det mener Licitationen, Byggeriets Dagblad

I landets største virksomhed, A.P. Møller-Mærsk, spiller udtrykket "rettidig omhu" en vigtig rolle og har gjort det lige siden, det gamle rederi blev etableret i 1904. Det handler om at gøre tingene ordentlig og ikke mindst til tiden.

At gøre tingene til tiden har efterhånden også indfundet sig i anlægsbranchen, som for alvor mærker, at Vejdirektoratets anlægsinvesteringer ifølge tal fra Dansk Byggeri falder fra 5,2 mia. kroner i 2015 til 1,8 mia. kroner i 2018.

Det sætter unægteligt anlægsentreprenørerne under pres og tvinger dem, som har lagt en stor del af deres opgaver på vejområdet, til at tænke i nye græsgange for at kunne oppebære en fornuftig omsætning og indtjening de kommende år.

Som Licitationen - Byggeriets Dagblads brancheanalyse viser i dag, har flere af anlægsentreprenørerne da også vist rettidig omhu og vendt blikket mod andre anlægsopgaver som byggemodning og kloakområdet eller konverteret hele forretningen mod byggeri. Det er selvsagt ikke alle anlægsentreprenører, som er i stand til dette. Tænk bare på hele asfaltbranchen. Det viser dog, at med rettidig omhu kan virksomhederne undgå store økonomiske, negative udsving.

Men når det er sagt, sætter det også en tyk streg under, at statens stop and go-politik på vejområdet er skrap kost for branchen. Det tvinger anlægsvirksomhederne til unødvendige opbremsninger, hvor kun de mest robuste kan sadle om. Men gør de det, er der så også en vej ud af krisen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125