23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Lang vej til udelukkelse fra offentlige udbud

Udbudsloven giver under nogle forudsætninger mulighed for, at en dømt virksomhed kan udelukkes fra at byde ind på offentlige opgaver i en årrække

I den aktuelle tagpapsag, hvor de to danske tagpapproducenter Icopal og Nordic Water Proofing, (det tidligere Phønix, red), samt TOR, Tagpapbranchens Oplysningsråd har fået påbud om øjeblikkelig at lukke TOR, vil der, som vi tidligere har skrevet, formentligt komme en ankesag i Konkurrenceankenævnet.



Sagen blev aktuel igen i sidste uge, idet Konkurrencerådet indgav politianmeldelse mod TOR for ikke at have efterlevet afgørelsen fra rådet.



Omkring Konkurrencerådets afgørelse i sagen, sagde TOR’s sekretariatschef, Tommy Bunch-Nielsen til Licitationen - Byggeriets Dagblad:



- Vi anker sagen til Konkurrenceankenævnet.



Eventuel udelukkelse

Spørgsmålet er så, hvorvidt de to producenter af tagpap kan udelukkes fra deltagelse i offentlige udbud. Spørgsmålet har vi fået stillet på redaktionen.



Hertil oplyser chefkonsulent i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Britt Brock Grønne i et skriftligt svar til Licitationen Byggeriets Dagblad, at for at det kan finde sted, er der en række forudsætninger, der skal være opfyldt.



Baseret på det svar, og som det ser ud lige nu, er der lang vej til en udelukkelse.



Status er lige nu, at Konkurrencerådets afgørelse nu afventer en ankesag, som altså lader til at komme.



Først når den er afgjort, - og her er en forudsætning naturligvis, at den skal have det samme udfald som Konkurrencerådets afgørelse, vil Konkurrencerådet sende sagen til SØIK (Bagmandspolitiet, red) med henblik på at afgøre, om der kan rejses sigtelser i sagen, samt afgøre eventuelle bødestørrelser.



Skal eller kan udelukke

Og så tilbage til en eventuel udelukkelse fra offentlige opgaver. Det forudsætter nemlig at der er faldet en dom i sagen, og at virksomheder er dømt for noget kriminelt.



Udbudslovens udelukkelsesgrunde, som kan være relevante i forhold til overtrædelser af konkurrenceloven, findes i to paragraffer, nemlig § 135 og § 137.



I førstnævnte paragraf handler det om, at ordregivere skal udelukke virksomheder fra deltagelse i en udbudsprocedure, hvis man ved en endelig dom har fået en bøde for at have deltaget i det der beskrives som en "kriminel organisation". Den giver udelukkelse i fire år.



Den anden paragraf giver ordregivere mulighed for at udelukke virksomheder fra deltagelse i udbud, hvis ordregiver kan påvise, at ansøgeren eller tilbudsgiveren i forbindelse med udøvelsen af sit erhverv har begået alvorlige forsømmelser, der sår tvivl om ansøgerens eller tilbudsgiverens integritet.



Fælles for begge udelukkelsesgrunde er, at de vedrører den virksomhed, der er ansøger eller tilbudsgiver. Udelukkelse på grund af deltagelse i kriminel organisation vedrører også medlemmer af virksomhedens ledelse.



Udelukkelsesgrundene finder anvendelse i forhold til den virksomhed, der ansøger eller afgiver tilbud, men kan også, hvor ordregiver har angivet det, omfatte eventuelle underleverandører.



Selfcleaning en mulighed

Inden udelukkelse skal ordregiver give virksomhederne mulighed for "self-cleaning", det vil sige at virksomhederne dokumenterer deres pålidelighed på trods af at de er omfattet en udelukkelsesgrund.



Den aktuelle sag har det specielle, at der er tale om to producenter af tagpapmaterialer, men begge virksomheder er helt eller delvist ejermæssigt involveret i flere tagentreprenørfirmaer.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.156