23948sdkhjf

Nyt om navne

I dag nyheder fra Jorton, Norddjurs Kommune, Schneider Electric, Gyproc og Ase

Jorton
Lars Bjørn Knudsen, 51 år, er ansat som afdelingschef i entreprenørvirksomheden Jorton A/S, hvor han får ansvaret for Region Øst - byggeafdelingerne i Køge og Odense. Jorton løser i øjeblikket en 8.500 kvm stor renoveringsopgave for Ældresagen i København, og regionsafdelingen fokuserer målrettet på total- og hovedentrepriser i Hovedstaden.

Norddjurs Kommune
Ulrik Christensen, nuværende teknisk chef i forsyningsselskabet AquaDjurs, tiltræder som erhvervs-og miljøchef i Norddjurs Kommune 1. august.

Ulrik Christensen er uddannet ingeniør og har desuden videreuddannet sig på Den Kommunale Lederuddannelse. Han har blandt andet arbejdet med spildevandsplaner, projektledelse og strategier og er vant til at arbejde på tværs i organisationer og have en god kontakt til eksterne partnere.

Schneider Electric
Niels Svenningsen, 52 år og nuværende president for Schneider Electric i Norden og Baltikum, har fået udvidet sit ansvarsområde til hele Nordeuropa. Området har omkring 5.000 medarbejdere og en samlet omsætning på 11 mia. kroner. Niels Sveningsen får dermed det overordnede ansvar for at drive virksomhedens strategiske og operationelle udvikling.

Gyproc
Delphine Bard, 42 år, er blevet tilknyttet Gyproc, der er en del af Saint-Gobain koncernen, om at rådgive virksomhedens danske kunder - herunder arkitekter og bygherrer - i at tænke god lyd ind før og ikke efter byggeriet er færdigt. Delphine Bard er ph.d. i akustik fra det anerkendte Swiss Federal Institute of Technology i Lausanne og arbejder som akustikforsker ved Lunds Universitet.

Ase
Karsten Madsen, Systemudvikler i a-kassen Ase, fylder 60 år 5. juli. Karsten Madsen er uddannet sparekasseassistent og autodidakt it-ekspert og kom til Ase fra det finske softwarefirma TieotoEnator. Også her arbejdede han med at udvikle og vedligeholde a-kassesystemer.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141