RC Beton har leveret overskud på 1-2 mio. kroner den seneste håndfuld år, og før da kom virksomheden endda ud med røde tal på bundlinjen. Det er ikke godt nok, erkender formand Hans Pinnerup Nielsen, som dog advarer mod at forcerede udviklingen i virksomheden.
- De sidste par år har overskuddet ikke været imponerende højt, og det er givet, vi skal tilbage på sporet hvad det angår. Men det er på længere sigt. Der er nogle ting, vi skal arbejde med i de kommende år, før vi kan komme derop.
Revurderer overskudsgrad
Alene i regnskabsårene 2006/07 og 2007/08 tjente RC Beton 39 mio. kroner efter skat. Det er målet at gøre igen, siger Hans Pinnerup Nielsen, som dog starter med at skyde tidligere udmeldinger om en overskudsgrad på 10 procent ned.
- Det revurderer vi nok. Det ser ikke ud til, vi kan komme derop på kort sigt, men på længere sigt arbejder vi med at komme derop, siger han.
RC Beton beskæftigede omkring 220 ansatte, da virksomheden var på sit højeste. Lavpunktet blev nået med omkring 100 ansatte for en håndfuld år siden, og nu har cirka 140 medarbejdere deres gang i virksomheden. Det tal kommer formentlig ikke til at stige nævneværdigt i løbet af de kommende år.
- Det tror jeg ikke. Jeg tror, vi ser en stabilisering af tingene nu og et fokus på effektivisering, så vi på sigt kan få en bedre bundlinjefastslår bestyrelsesformand Hans Pinnerup Nielsen.
Bestyrelsesformand: - Overskud har ikke været imponerende
Hvis RC Beton skal tjene penge som i fortiden, skal virksomheden væbne sig med tålmodighed i forhold til fremtiden