23948sdkhjf

Lette træbaserede facadeelementer blev produceret om vinteren

PRE-TRÆ A/S har leveret vægelementer og dækelementer til Hafnia Hallens facade og indvendige tag. PRE-TRÆ A/S producerer selv facadeelementerne på virksomhedens fabrik i Holstebro. Det er primært råmoduler til de udvendige gavle, indvendige facader og dækelementer i hallen som PRE-TRÆ A/S har leveret.

Det er nemt at arbejde med træelementer, fordi de er meget lette i modsætning til betonelementer. Træelementer kan derfor løftes af lastbilkraner, som er billigere end store mobilkraner. Når elementerne kommer til byggepladsen er de klar til montage, da elementerne ikke har nogen udtørringsperiode og kan males lige efter montage. Herved optimeres byggeperioden væsentligt.

PRE-TRÆ A/S har produceret og leveret elementerne til byggepladsen ved Hafnia Hallen, hvorefter Tømrerfirmaet Werner Byg A/S og C.C. Contractor stod for montagen. PRE-TRÆ A/S har et langvarigt og godt samarbejde med C.C. Contractor, som er vant til at arbejde med PRE-TRÆ A/S produkter.

 - Det giver en tryghed at vide, at dem der er ansvarlige for montagen har kendskab til de produkter, vi leverer. På den måde sikrer man det bedste resultat for slutkunden, hvilket er vigtigt for os som virksomhed, siger Dennis Moesby, direktør hos PRE-TRÆ A/S.

Udover at sikre det bedste slutprodukt til kunden, giver det langvarige samarbejde også mulighed for at parterne kan hjælpe hinanden i byggeprocessen.

- Vi har respekt og forståelse for hinandens faglighed og arbejdsopgaver. Vi ved, hvad vi skal levere til dem, for at de kan komme hurtigt videre i processen. Det er noget, man finder ud af, når man har arbejdet sammen i mange år - så finder man måder at hjælpe hinanden på, med de kompetencer man hver især har, siger Dennis Moesby.

Hafnia Hallen var en forholdsvis stor opgave for PRE-TRÆ A/S, da der skulle produceres og leveres mange facadeelementer til den store hal. Heldigvis har PRE-TRÆ A/S en meget effektiv produktion, og udnyttede vinterhalvåret til at få produceret alle de elementer, der skulle bruges. De færdige elementer blev opbevaret i PRE-TRÆ A/S egne lokaler indtil leveringen.

 - Det gik rigtig fint med produktionen af de mange elementer. Vi havde god tid til at få startet det op. Vi har en produktionshal, som primært udnyttes ved spidsbelastninger, i denne hal kunne vi opbevare elementerne, så de var fuldstændig tørre og klar til brug ved leverancen til byggepladsen, siger Dennis Moesby.

PRE-TRÆ A/S kan levere elementer med både indvendig og udvendig beklædning samt fuldt apterede elementer med vinduer i.

 PRE-TRÆ A/S:

  • Etableret i 1986
  • Leverer til alle former for byggeri og har leveret til over 800 boliger, 200 erhvervsbyggerier og 20.000 parcelhuse
  • Er CE/EN14732 Certificeret
  • Findes på pre.dk
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093