23948sdkhjf

DAGENS LEDER: Efterlønsbidraget gør det ikke alene

Det mener Licitationen, Byggeriets Dagblad

Fastholdelse af langt flere på arbejdsmarkedet har været et stort politisk issue på Christiansborg i de senere år. Skiftende regeringer har sat initiativer i gang, og i denne uge har regeringen og Dansk Folkeparti så lavet et meget spinkelt forlig om tilbagetrækning med blandt andet en mulighed for at få udbetalt sit efterlønsbidrag mod, at man frasiger retten til at gå på efterløn. Desuden skal det være nemmere at spare op til pension.

Set fra et samfundsøkonomisk perspektiv er det selvfølgelig godt, at flere vælger at blive på arbejdsmarkedet, og at virksomhederne forsøger at fastholde så mange af sine ældre ansatte som muligt på arbejdsmarkedet.

Men spørgsmålet er, hvor attraktivt det er for ansatte i bygge- og anlægsbranchen at opgive sin efterløn eller udskyde pensionisttilværelsen, når det er almindelig kendt, at bygge og anlæg er en af de brancher med størst nedslidning. Har du slæbt mursten på en byggeplads i 40 år, er det nok ikke udsigten til fem år mere på arbejdsmarkedet, der er lige tiltrækkende.

For bygge- og anlægsbranchen er det fortsat vigtigt, at så mange af de ældre ansatte bliver i virksomhederne. Flere har allerede fastholdelsesprogrammer for de ældre ansatte, og det bliver endnu mere vigtigt i de kommende år, hvor der bliver en større rift om de faglærte. Her skal de ældres viden beholdes i virksomheden.

Men fastholdelse løses ikke bare ved at udbetale efterlønsbidraget. Her skal der konkrete initiativer i gang over for den store gruppe af byggearbejdere, som er truet af nedslidning.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094