23948sdkhjf

Nyt om navne

I dag nyheder fra Dansk Boligbyg

Årets lærling
Rasmus Vilhelmsen (th.), Vejen, er årets modtager af Arbejdsgivernes lærlingepris "Guldmedaljen". Den blev givet til den unge vvs- og energispecialist på Arbejdsgivernes generalforsamling lørdag 17. juni.

- Jeg er mødestabil, man kan regne med mig og så har jeg lidt flair for håndværksfaget. Så beskedent svarer Rasmus Vilhelmsen på spørgsmålet om hvorfor, at han har modtaget så mange priser for sin håndværksmæssige kunnen. Og den unge svend har virkelig fået mange priser. Både erhvervsskolernes pris, en sejr ved DM i Skills og nu Arbejdsgivernes lærlingepris.

Rasmus Vilhelmsen var i lære hos Regner & Claus Sørensen VVS ved Vejen. I dag arbejder han hos Bravida på det nye supersygehus ved Herning, og han overvejer senere at læse videre til vvs-installatør eller vvs-ingeniør.

Boligbyg
Kris Houmann, 34 år, Aalborg, er ansat som projektchef i Dansk Boligbyg a/s, Hobro-afdelingen. Han er fra Frederikshavn og uddannet tømrer i Lendum samt bygningskonstruktør i Aalborg. 

Erik Østergaard Larsen, 53 år, Ramsing, er ansat som projektleder i Dansk Boligbyg a/s, Hobro-afdelingen.

Han er fra Oddense i Salling, er uddannet tømrer, og har arbejdet som sådan i USA, London og Norge. Han har tidligere drevet byggemarked/tømmerhandel, maskinsnedkeri og tømrer/snedkerfirma i Ramsing.

Jørgen Ebdrup, 48 år, Stensballe ved Horsens, er ansat som projektleder i Dansk Boligbyg a/s, Horsens. Han er fra Taulov ved Fredericia, og er uddannet tømrer. Han har blandt andet arbejdet som tømrer i Grønland og som byggeleder i tre entreprenørvirksomheder. Hos Dansk Boligbyg arbejder han med et seniorbofællesskab for OK Fonden.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109