Arkitektonisk tidsrejse er perfekt til byvandring

Domkirken, rådhuset, universitetet, kunstmuseet ARoS, Clemens Bro.



Danmarks næststørste by er fyldt med designmæssig selvtillid og arkitektonisk format, hvilket de fleste nok havde på fornemmelsen, men som forfatter og cand. mag. i engelsk og kunsthistorie Birte Annette Hegnet Nørregaard nu minder os om.



Det sker i vidende og og velskrevet stil, og uden at fylde sin bog Hvem Byggede Aarhus med arkitekturfaglige udtryk får hun - godt hjulpet af nye og ikke mindst fascinerende historiske fotos - guidet os sikkert rundt i den gamle vikingeby ved åen.



Aarhus er p.t. en by, hvor smilene nogle steder er stivnet lidt, da den er en af landets største byggepladser. Til gengæld er der noget i vente for de tålmodige.



Den kraftige byggeaktivitet betyder, at byen i disse år undergår en markant forvandling, men, som forfatteren påpeger, bliver der taget respektfuld hånd om de historiske bygninger.



Byen præget af arkitekter

Nogle af landets skarpeste tegnestuer og kreative personligheder har gennem årene sat deres præg på byen ved bugten, der i lighed med storesøster København har oplevet sine op- og nedture, krig, fred og nye fremskridt.



Hans Broge fik stor betydning for byen under industrialiseringen, mens Hack Kampmann (ham med Toldboden og teatret) og Axel Høeg-Hansen senere overtog stafetten.



Jyllands hovedstad har den højeste koncentration af arkitekter i Europa målt på sin størrelse og det kreative overskud har stort set siden byggeriet af domkirken i 1100-tallet ligget som en kreativ understrøm i byen, der i år er europæisk kulturhovedstad.



Og så er der - midt i de mange bygningsbetragtninger og gennemgange af nyklassicisme og modernisme - overskud til at træde et skridt tilbage og sætte arkitekternes vilkår i perspektiv: Da Kay Fisker og C. F. Møller for eksempel vandt arkitektkonkurrencerne i 1930’erne om universitetet og kommunehospitalet, glemmer forfatteren ikke at fortælle, hvordan den nordlige del af Aarhus gennem århundreder havde været "byens baggård", fordi galgen i middelalderen lå der.



Da området skulle inddrages til universitet blev det brugt til kolonihaver, til affald og af militæret. Svært at forestille sig i den i dag verdensberømte universitetshave.



Tag bogen med ud

Men en arkitekturbog vinder altid ved at få noget frisk luft. Bygningerne står ude og skal opleves i tre dimensioner - med denne udgivelse og de historiske fotos også i fire dimensioner, hvor tiden, fortid og nutid, bringes i spil.



Derfor opfordrer Birte Annette Hegnet Nørregaard sine læsere til at tage de 232 letlæste sider med sig på byvandringer, hvor man selv kan se, hvordan de forskellige tidsaldre har sat deres præg på byens arkitektur og dermed også dens mennesker og deres liv.