Fakta: Sådan gjorde vi Analysen af betonelementproducenterne baserer sig både på nøgletal fra branchens mest toneangivende aktører samt interviews med direktørerne derfra. Det drejer sig om Ambercon, Boligbeton, Confac, Contiga Tinglev, CRH Concrete og Spæncom. Industri Beton Holding oplyser ikke omsætningstal, men da koncernen på størrelse kvalificerer sig til at være en del af segmentet, indgår den kvalitativt i brancheanalysen på baggrund af interviews m.m. |
Elementproducenterne udvider og effektiviserer i jubelår
Landets største betonelementproducenter tjener atter penge i stor stil. Det skyldes interne forbedringer, for priserne bliver holdt i ro, siger direktørerne selv om udviklingen.