Der er en ny isarena på vej til Esbjerg.
Den nuværende hjemmebane for ishockeysporten, Granly Hockey Arena, er slidt, og der er derfor fundet penge til en opgradering, som er mundet ud i en udbudt totalentreprise på etablering af en ny isarena samt et nyt loungeområde i tilknytning hertil.
- Vi bevarer selve det eksisterende banelegeme og bygger nyt op omkring det, fortæller Henrik Laursen fra Niras, der er bygherrerådgiver på sagen.