Knud Højland Pedersen er en mand, der kommer omkring.
Han er pr. 1. marts startet som adm, direktør i den del af den skotske koncern Turner, der har med Access at gøre. Det vil sige stilladser. Men inden han kunne tiltræde der, var der lige et job i Ghana, der skulle afvikles.
Det var et job som chef for en ghanesisk produktion af betonsten for danske IBF Betonsten, som Knud Højland Pedersen stod i spidsen for at etablere.
Men stilladsbranchen trak. Og det er ikke første gang, at Knud Højland Pedersen har med stilladser at gøre. Han har nemlig haft stilladser som ansvarsområde i sin tid i Pitzner Gruppen, som i dag er blevet til GSV.
Lodret start
Nu hedder adressen så Glasgow, og med udgangspunkt herfra, skal han står for produktion og markedsføring af stilladssystemet Octo, som vi før har skrevet om. Octo er udviklet på baggrund af Plus Otte-systemet som fortsat kan fås.
Og noget tyder på, at behovet for stillads fortsat er til stede. For allerede i løbet af de første måneder har firmaet fået fat i flere projekter, hvor der har været behov for stillads fra Skotland.
Dansk direktør fra Ghana til Glasgow
Knud Højland Pedersen har på trods af kort tid som adm. direktør i Turner Access, sammen med danske kolleger fået godt fat i de danske stilladskunder