Hos udlejningsfirmaet Riwal A/S i Odense, faldt bruttofortjenesten i 2016 til 119 mio. kroner mod 131 mio. kroner året før.
Selskabet oplyser ikke sin omsætning. Det var til gengæld lidt fremgang på bundlinjen, der viste et overskud på 36 mio. kroner mod 33 mio. kroner året før.
Riwal er specialister i udlejning af lifte og teleskoplæssere, og er formentligt landets største udlejer inden for dette felt.
Når direktør Claus Juul Kromann skal forklare udviklingen, lyder det som så:
- Der er ganske fin aktivitet i branchen nu, men sidste halvår af 2016 skuffede lidt. Og det går da bedre nu, hvor vi er kommet godt ind i 2017. Men til gengæld er konkurrencen meget hård, fordi presset vendes nedad i systemet, og det kan vi også mærke, siger han til Licitationen Byggeriets Dagblad.
Fynsk udlejer har solgt ud af den gamle lift-flåde
2016 endte med en lille fremgang på bundlinjen, men aktiviteten skuffede lidt i sidste halvår