Efteruddannelse: Anbefalinger får en blandet modtagelse
Af Christian Brahe-Pedersen
|
Anbefalinger
Et sammenhængende voksen-, efter- og videreuddannelsessystem
1. Én indgang til voksen-, efter- og videreuddannelsessystem 2. Øget brug af realkompetencevurderinger 3. Nationalt analyse- og overvågningssystem 4. Kompetenceforsyning til erhvervsklynger (kompetenceklynger) 5. Partnerskaber for voksne-, efter- og videreuddannelsessystem 6. Øget fleksibilitet i digital afvikling og tilrettelæggelse 7. Løft i de basale kompetencer 8. Øget fokus på voksen-, efter- og videreuddannelse via personlig uddannelseskonto En stærk og målrettet erhvervsrettet voksen- og efteruddannelsesindsats 1. Målretning af det offentligt finansierede udbud og øget fleksibilitet 2. Udprøvning af dokumentation af læringsudbytte i voksen-, efter- og videreuddannelsessystemet 3. Ændret udbudsstyring af AMU 4. Enklere udbetaling af godtgørelse Modernisering af partsstyringen 1. Nye rolle til parterne |
En personlig uddannelseskonto, en portal med overblik og information om kursusudbud samt mere målrettede og stærkere offentligt finansierede kurser er blandt de 13 nye anbefalinger, som Ekspertgruppen for voksen-, efter- og videreuddannelse præsenterede for regeringen i går.
Anbefalingerne skal indgå i efterårets trepartsforhandlinger om et styrket voksen-, efter- og videreuddannelsessystem.
Mere end hver tredje medarbejder finder det ikke nødvendigt med efteruddannelse, Kombineret med, at arbejdsmarkedet er i konstant udvikling og dermed hurtigt skifter behov for nye kompetencer, står det ifølge ekspertgruppen klart, at det nuværende efteruddannelsessystem er udfordret.
- Jeg er meget glad for, at ekspertudvalget anbefaler, at en af de væsentligste opgaver for det offentlige efteruddannelsessystem også fremover skal være at sikre at faglærte og ufaglærte kan komme på kursus og få de helt grundlæggende kernekompetencer, der gør, at de for eksempel kan varetage job i bygge- og anlægsbranchen. For rigtig mange ufaglærte og faglærte, der skifter branche, er et amu-uddannelsesforløb på 3-6 uger den direkte adgangsbillet til job. Det skal vi anerkende, siger adm. direktør Lars Storr-Hansen i en kommentar til anbefalingerne.
Dansk Byggeri er dog ikke lige begejstret for alle 13 anbefalinger. Ekspertgruppens forslag om en personlig uddannelseskonto for alle danskere er set med Dansk Byggeris øjne helt skudt ved siden af
- Der er tale om et misforstået forsøg på at skabe motivation hos den enkelte gennem en individuel kompetencekonto. Jeg har svært ved at tro andet end, at murersvenden med 8.000 kr. på sin kompetencekonto, hellere vil have de penge udbetalt. I Dansk Byggeri opfatter vi efteruddannelse som et fælles anliggende mellem virksomhed og medarbejder, og den holdning ser vi ingen grund til at lave om på, understreger Lars Storr-Hansen.
Ikke den rette vej
Installationsområdet mener, at der er brug for en gennemgribende reform af ikke mindst AMU-systemet.
Hverken Tekniq eller Dansk El-Forbund er overbeviste om, at ekspertgruppens forslag om en kraftig reducering af antallet af AMU-kurser er den rette vej at gå.
Risikoen er ifølge de to organisationer, at virksomheder og medarbejdere skal betale dobbelt - først til et AMU-system, som ikke leverer varen, og derefter til private udbydere, som leverer de målrettede tekniske kurser.
Samtidig er der er risiko for utilsigtede konsekvenser, hvis reduceringen betyder beskæringer i de teknisk faglige AMU-kurser, som er helt nødvendige for, at faglærte konstant kan følge med den teknologiske udvikling
- Tilliden skal AMU skal genoprettes, så det igen bliver stedet, hvor virksomheder og medarbejdere kan sikre sig den nødvendige løbende opdatering af de faglige og tekniske kompetencerne, siger Niels Jørgen Hansen, adm. direktør i Tekniq i en pressemeddelelse.
