23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Hård kurs på arbejdsmiljø- og sikkerhedsområdet

Der stilles krav til alle entreprenører, der færdes på DNV Gødstrup, og makkes der ikke ret, er der en klar konsekvens. Det fører til færre uheld

Der er meget der kan gå galt på en så stor byggeplads, som DNV Gødstrup er.

Derfor har man fra starten indpodet alle, der skal færdes på byggeriet, at man skal overholde regler og bestemmelser, og at en forsvarlig adfærd er altafgørende for, at der ikke sker ulykker.

Alle med arbejde på byggeriet, skal igennem et sikkerhedskursus, og det er specielt udviklet til projektet, og sker via en computerskærm, hvor kurset er gjort interaktivt. Det betyder at medarbejderen skal ind og besvare spørgsmål via en virtuel rundtur på byggepladsen, hvor han via en slags computerspil bliver bedt om at reagere i forskellige situationer, samt at besvare spørgsmål:

- Det virker, siger Aage Staghøj fra ingeniørfirmaet Rambøll, der er bygherrerådgiver på projektet:

- Det betyder jo, at den enkelte i stedet for at sidde og lytte og måske ikke husker alt hvad han får at vide, her er aktiv i at skulle løse nogle problemstillinger for at komme videre i spillet. Når han er igennem, kan han de ting, han skal kunne ude på byggepladsen. Det har vi gode erfaringer med fra andre store byggeprojekter, siger han til Licitationen Byggeriets Dagblad.

Helt fra start

- Vi har arbejdet med at implementere arbejdsmiljøet og sikkerheden fra starten, og det kan vi se, virker, siger Anne-Mette Hansen, der arbejder som bygherrens arbejdsmiljøkontakt:

- Det betyder at vi prøver at gøre sikkerheden til noget positivt, og at inddrage medarbejderne. Det betyder blandt andet, at vi har indbudt sjakkene til at komme med forslag, der kan forbedre sikkerheden. For eksempel har folkene opfundet et sammenklappeligt stativ til gasflasker, så de store gasflasker ikke kan vælte på taget, fortæller hun.

Ingen varige mén
Byggepladsen har haft 12 ulykker på byggeriet siden 2012, og den værste af dem var en brækket fod, og alle var uden varige mén. Det svarer til otte uheld pr. 1 million arbejdstimer.

Når et sjak kommer med en idé præmieres den bedste af dem på månedsbasis. Det er med til at sikre et vedvarende fokus på arbejdsmiljø og sikkerhed. Og da vi er på besøg, er det netop ideen med gasflaskeholderen, der præmieres med et diplom.

- Det er ikke nødvendigvis farligt, hvis en gasflaske vælter, men det kan gå ud over en fod, eller trække andet med sig, og når det er gas, vi har med at gøre, skal vi passe på, siger formanden for tagdækkersjakket, Finn Sørensen fra Icopal, da vi oppe på taget seks etager oppe, får præsenteret gasflaskeholderen til de store flasker, der er omkring 1,40 meter høje.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.188|