Et nyt byrum ved en meget iøjnefaldende bygning, er på vej til København.
Navnet er Blox, tidligere Bryghusprojektet, og udover det markante hollandsk tegnede hus består projektet af den lille gangbro over Frederiksholms Kanal og en kommende cykel- og gangbro over havnen nedenfor Vester Voldgade med landing ved Langebrogade.
Byrum og bygning, der blandt andet skal rumme Dansk Arkitektur Center, vil ifølge blox.dk bringe tusindvis af mennesker til området hver dag.
Byen trukket ned til vandet
Lige nu skrider byggeriet planmæssigt frem, blandt andet med montering af de mange glaselementer, der pryder huset både ude og inde.
Overordnet bliver den del af inderhavnen bundet sammen, og byen "bliver trukket ned til vandet igen", som idéfolkene fra Realdania udtrykker det.
"Det gør Blox, der bliver et byggeri af exceptionel arkitektonisk kvalitet, til det naturlige startsted for et besøg i områdets mere end 20 kulturinstitutioner. Fra det nye arkitekturcenter i bygningen er der kun fem minutter til fods til blandt andet Glyptoteket, Tøjhusmuseet, Den Sorte Diamant og Tivoli", skriver Blox.dk.
Den internationalt anerkendte hollandske arkitekt Rem Koolhaas og hans tegnestue OMA har tegnet Blox. De er med til at sikre det, som kan styrke området og binde byen og havnen sammen.
Ny støbning i morgen
Men projektet består som sagt ikke kun af et hus. Det handler også om en ny broforbindelse til Christianshavn. Derfor skal Blox’ entreprenør på broen i morgen onsdag støbe endnu et fundament til en af bropillerne. Støbningen foregår natten mellem onsdag 7. juni til torsdag 8. juni frem til kl. seks om morgenen.
Arbejdet med den kommende cykel- og gangbro skrider i det hele taget planmæssigt frem. Realdania By og Byg, der står for byggeriet, er nu nået til støbningen af endnu et betonfundament. Lige som ved sidste støbning har entreprenøren brug for, at der kan komme betonbiler ind og aflevere betonen i en lind strøm.
I forbindelse med støbning af fundamentet tættest på Christians Brygge, har entreprenøren ansøgt kommunen om at lukke Christians Brygge fra Frederiksholms Kanal til Vester Voldgade.
Det betyder ifølge blox.dk, at man ikke kan køre igennem den nye bygning, som normalt, men skal dreje op ad Frederiksholms Kanal, for via Vester Voldgade igen at køre ind på Christians Brygge.
Nyt byrum med et kæmpestort grønt og gennemsigtigt samlingssted
Byggeriet af Dansk Arkitektur Centers nye domicil, BLOX er i fuld gang. I morgen støber de igen