23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Nye anlægsopgaver på vej

Læs i dag om kommende anlægsopgaver Skagen, Hammerum, Nyborg, Nykøbing Falster, Næstved, Faxe, Hillerød og Lille Lyngby

REGION NORDJYLLAND

SKAGEN

Nedrivning
Frederikshavn Kommune har modtaget ansøgning om nedrivning af ejendommen Hans Ruths Vej 3, Skagen.

Ejendommens ejer ønsker at opføre en ny og mere tidssvarende bolig i stedet for den nuværende.

Kommunaldirektøren indstiller, at der gives tilladelse til nedrivning af eksisterende bebyggelse.

REGION MIDTJYLLAND

HAMMERUM

Regnvandsbassin
Teknik- og Miljøudvalget i Herning Kommune har godkendt et forslag til tillæg til spildevandsplanen.

Tillægget vedrører et område ved Frølundvej i Hammerum, hvor Herning Vand A/S ønsker at etablere et nyt og større regnvandsbassin, der kan følge med udbygningen af området.

Det eksisterende bassin er ikke dimensioneret til den fremtidige udbygning af områderne tilknyttet bassinet og lever ikke op til gældende standarder rent rensemæssigt.

REGION SYDDANMARK 

NYBORG

Trafiksanering
Nyborg Byråd har i budget 2017 afsat 643.000 kroner til trafiksanering på Skaboeshusevej i Skaboeshuse. Der er nu indhentet rådgiverassistance til udarbejdelse af detailprojekt samt udbudsmateriale til Skaboeshusevej samt et projekt på Strandalleen, og det afsatte beløb søges frigivet.

Sagen er på Teknik- og Miljøudvalgets dagsorden på tirsdag, men den endelige afgørelse ligger hos byrådet.

REGION SJÆLLAND

NYKØBING FALSTER

Bro og cykelstier
En ny bro, nye cykelstier og flere ændringer af vejbanen. Det skal der laves i området omkring Nørre Boulevard i Nykøbing til efteråret.

Det har Teknik- og Miljøudvalget i Guldborgsund Kommune besluttet på sit seneste møde.

Lige nu er Nørre Boulevard spærret for trafik over den bro, som fører over Tingsted Å, fordi broen er nedslidt og ikke kan holde til tung trafik. Men nu har udvalget afsat penge til en ny bro, så vejen igen kan åbnes for trafik.

Da Nørre Boulevard er skolevej til blandt andet Sophieskolen, kommer der samtidig til at ske ændringer, som skal gøre den og de nærliggende veje til skolen mere sikre for cyklister og gående.

Der vil således blive etableret cykelstier langs Poul Martin Møllervej og etableret hastighedsdæmpende tiltag på Nørre Boulevard. Desuden laves der en svingbane på Nørre Boulevard mod Engboulevarden.

Der tages ifølge planerne fat på anlægsarbejderne efter sommerferien.

NÆSTVED

Nyt boligområde
Næstved Byråd har godkendte et forslag til Lokalplan 082 for et boligområde nord for Halfdan Rasmussens Vej, og det er herefter fremlagt til offentlig høring frem til 26. juli.

Med lokalplanen kan der skabes et nyt boligområde med fritliggende parcelhuse, dobbelthuse og rækkehuse.

FAXE

Kystbeskyttelse
Center for Plan & Miljø i Faxe Kommune har fået udarbejdet et projektforslag for etablering af en strand på strækningen fra havnen til Faxe Å. Kommunens rådgiver har undersøgt tre forskellige løsningsforslag til etablering af en strand: en strand uden høfder, en strand med to høfder og en strand med en ny fremskudt havnemole.

Teknik- og Miljøudvalget besluttede forleden at ansøge Kystdirektoratet om etablering af en strand. Når der foreligger tilladelse fra Kystdirektoratet igangsættes detailprojektering, som efterfølgende forelægges til politisk behandling.

REGION HOVEDSTADEN 

HILLERØD

Fornyelse af Torvet
Der er planer om at forny Torvet i Hillerød. I tilknytning til Hillerød ByForum er der nedsat en torvegruppe, som har udarbejdet et idéforslag og modtaget en række andre til en ny indretning af Torvet.

Forvaltningen vurderer, at der bør udarbejdes en helhedsplan, hvor Torvets forskellige områder tænkes sammen, og anbefaler, at der anlægsbevilget 200.000 kroner til en forundersøgelse af muligheden for at etablere et nyt stort bymøbel - et rum i rummet - på nedre torv, herunder en skitse og forslag indeholdende en økonomisk oversigt.

Miljø- og Teknikudvalget har sagen på dagsordenen 7. juni.

LILLE LYNGBY

Idrætsfaciliteter og parkeringsplads
Hillerød Byråd har godkendt Forslag til Lokalplan 434 og Kommuneplantillæg 25, Kornmarkskolen, Ll. Lyngby, som herefter fremlægges i offentlig høring.

Planerne er udarbejdet på baggrund af helhedsplan for Ll. Lyngby "Liv og Glade Dage i Lille Lyngby", som indeholder planer om nye idrætsfaciliteter, samt en ny parkeringsplads på græsarealet overfor skolen.

Hovedformålet med lokalplanen er at give mulighed for, at området udlægges til offentlige formål, og at der kan etableres nye idrætsfaciliteter, herunder multibane, 11-mands bane, beachbane, nye fitness- og legeredskaber og skov- og bakkelandskab, samt at sikre det planlægningsmæssige grundlag for at udlægge parkeringspladser på græsplænen vest for skolens område.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.109|