23948sdkhjf

Nyt om navne

I dag nyheder fra Moe, KPK Døre & Vinduer, GLPS og Niras

Moe
Jørgen Larsen, maskiningeniør, er udnævnt til afdelingsleder for VVS i division Byggeri & Design hos den rådgivende ingeniørvirksomhed Moe i København.

Jørgen har 19 års erfaring inden for projektering af VVS- og ventilationsinstallationer. Erfaringen dækker et bredt spektrum af opgaver for såvel offentlige kunder som private kunder og fra undervisningsbyggeri til hospitaler.

Jørgen har været hos Moe siden 2013, senest som seniorprojektchef.

Peter Hesselholt, civilingeniør, er udnævnt til afdelingsleder for Specialkompetencer i division Byggeri & Design i København. Afdelingen omfatter akustik, bæredygtighed, energi, indeklima og commissioning.

Peter har været hos Moe siden 2010. Det seneste år som koncernkompetencechef for Bæredygtighed. Peter er aktuelt projektleder på nyt driftscenter for Forsyning Helsingør samt delprojektleder på Nyt Hospital Nordsjælland. Herudover har Peter sammen med Green Building Council Denmark stået i spidsen for udviklingen af en ny DGNB pilotmanual for eksisterende kontorbygninger.

KPK Døre & Vinduer
René Hovgaard Mikkelsen, 45 år, er ansat som vindueskonsulent hos KPK Døre & Vinduer.

René Hovgaard Mikkelsen blev uddannet tømrer i 1993 og har siden 2013 været sælger inden for vinduesbranchen.

GLPS
Kim C. Dalum, er ansat som adm. direktør for GLPS, Global Lightning Protection Services, leverandør af lynbeskyttelsesløsninger til vindmøllemarkedet.

Samtidig er Leif Sudergaard, som kommer med lang erfaring fra ingeniørvirksomheder, er udpeget til VP of Professional Services. Og Niels Erik Marcussen, der har brugt det meste af sin hidtidige karriere inden for vindmølleindustrien, er udpeget til VP of Manufacturing.

Niras
Jacob Bagger, 36 år, er udnævnt til markedschef inden for byggeri i region Syddanmark med ansvar for udvikling, salg, tilbud, relationer og kunder. Jacob Bagger er uddannet ingeniør og har mere end 10 års erfaring hos bl.a. MT Højgaard og 5E Byg. Han har været ansat i Niras siden 2014 med base på NIRAS’ kontor i Odense.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.159