23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Brandeksperter efterlyser politisk fokus

Brandekspert og tidligere beredskabsordfører efterlyser politisk opmærksomhed, så antallet af brandulykker med dødelig udgang kan nedbringes i Danmark. Samt flere teknologiske løsninger, der hurtigere kan opdage røg og ild

Offentlige bygherrer i stat og kommuner er i Danmark for langsomme og konservative i forhold til at bruge nye teknologier i brandbekæmpelse på for eksempel plejehjem, ældreboliger og institutioner. Og det kan koste menneskeliv.

Norge og Sverige ligger, som Licitationen - Byggeriets Dagblad fortalte i går, bedre end Danmark i statistikkerne i forhold til dødsfald ved brand.

En af grundene er formentlig en mere målrettet politisk indsats.

Adm. direktør Torbjørn Laursen fra brandsikringsvirksomheden Fire Eater, der har kunder i Norge, er tilhænger af mere fokus fra politisk hold på at forebygge branddødsfald:

- I forhold til byggeri af plejehjem og institutioner har de norske kommuner taget initiativer på baggrund af en national handlingsplan. Det kan Danmark med fordel også gøre, siger Torbjørn Laursen, der mener, at nogle af kravene til energieffektivitet arbejder lodret imod brandsikkerhed. Det skal vi have adresseret, siger han til Licitationen - Byggeriets Dagblad.

På tværs af sektorer
Brandekspert Ib Bertelsen fra Dansk Brand- og Sikringsteknisk Institut (DBI), der samarbejder med et bredt udsnit af byggebranchen for at optimere brandsikkerhed, kan genkende forskellene i håndtering af sikkerheden i de forskellige nordiske lande.

- Vi har i dag i Danmark en politisk godkendt forebyggelsesstrategi, der er godkendt af Forsvarsministeriet, men den har præg af frivillighed, og man kunne sagtens arbejde mere på tværs af sektorer. I Norge blev samtlige ministerier enige om i fællesskab at gøre noget anderledes, så antallet af døde ved brand kunne nedbringes, siger Ib Bertelsen til Licitationen - Byggeriets Dagblad.

Han understreger imidlertid, at brandsikkerheden i Danmark er god.

- I især ældreboliger er der krav om røgdetektorer, og nogle steder er der også krav om sprinkleranlæg. Byggelovgivningen er omfattende på brandsikkerhedsområdet, og for de nybyggede plejeboliger vil jeg sige, at brandalarmeringen, i samarbejde med det lokale brandtilsyn, er god. Men man kan godt forestille sig teknologi, der endnu hurtigere kan detektere røgen. Vi er på vej til at få bedre detekteringssystemer, der bliver hurtigere og mere pålidelige, siger Ib Bertelsen, der er direktør for kunder og relationer hos DBI.

Bedre til at se muligheder
Torbjørn Laursen har ved flere lejligheder oplevet det danske system som meget konservativt.

- Kurven er fladet ud, og vi er blevet overhalet af udlandet. I Norge har man skrappe strategier for alle fredede bygninger, for eksempel. I Danmark udmærker vi os ved at have mindst fokus på området.

Folketingsmedlem og tidligere beredskabsordfører Hans Kristian Skibby (DF) medgiver, at flere kommuner i Danmark nemt kunne højne kvaliteten af brandberedskab og brandeftersyn.

- Det er dog blevet meget bedre end under byggeboomet i 00’erne, siger han.

Han finder det relevant at overveje en national plan som den norske - for at nedbringe de 70-80 branddødsfald, Danmark oplever pr. år.

- Især røgforgiftning bør vi gøre mere ved. Og derfor bør kommunerne i en decentral struktur, i samarbejde med beredskabet, blive bedre til at udnytte mulighederne i højteknologiske røgdetektorer, siger han til Licitationen - Byggeriets Dagblad.

Han hilser velkomment, at det nu for nybyggeri er blevet lovpligtigt, at der skal installeres elektroniske røgalarmer, der ikke indeholder batterier, der kan blive flade.

Først sikring så design
Også hos en af byggeriets aktører, Marie Bjerg Nørkjær hos Bjerg Arkitektur, er der optimisme:

- I Norge, hvor vi har en del kunder, skal vi have certificeret til Breeam, og lave udtømmende skemaer samt dokumentere, hvad der er i materialet. Gode materialer brænder dårligere, siger hun.

Og når arkitekterne tegner, tænker de først i flugtveje og vinduesåbning i facaden, at vinduerne skal have en vis størrelse, for eksempel.

- Vi følger i det hele taget minimumstørrelser på flugtvinduer, garderober, og døre, der vender udad. Det ligger i baghovedet, når vi begynder at projektere. Først derefter begynder den egentlig designfase, siger hun til Licitationen - Byggeriets Dagblad.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.188|instance-web03