Kommunerne bliver stadig bedre til at konkurrenceudsætte opgaver. Det viser en kortlægning fra Licitationen - Byggeriets Dagblad på baggrund af de kommunale nøgletal fra Økonomi- og Indenrigsministeriet.
Landets 98 kommuner konkurrenceudsatte i gennemsnit 22,7 procent af de samlede opgaver i 2007, mens andelen sidste år var oppe på 26,9 procent efter ti år med konstante stigninger.