Dansk Vejforening kritiserer kortsigtede investeringer

Investeringer i det danske vejnet bør være struktureret efter en mere langsigtet plan, og investeringsniveauet for vejene må meget gerne stige.

Det er ønskerne fra interesseorganisationen Dansk Vejforening, som netop har offentliggjort sit bud på, hvordan det danske vejnet bør se ud i 2040 i analysen "Masterplan for Vejene mod år 2040".

Konkret anbefaler Dansk Vejforening, at investeringsniveauet som minimum fastholdes på det nuværende niveau som andel af BNP, men også gerne højere.

Det skyldes, at den fremtidige vækst kommer til at stille øgede krav til en smidig og velfungerende infrastruktur.

- Vores prognoser baserer sig på en svag økonomisk vækst på en til to procent, men det betyder stadigvæk, at presset på vejene stiger tilsvarende, og derfor er der også behov for, at man begynder at tilrettelægge investeringerne, så de følger den økonomiske vækst, siger analysechef fra Dansk Vejforening, Finn Bo Frandsen, til Licitationen - Byggeriets Dagblad.

Organisationen vurderer, at Danmark i 2017 bruger 0,4 procent af BNP på vejnettet.

De fleste af anbefalingerne fra Dansk Vejforening er gentagelser fra tidligere udgivelser om infrastruktur i Danmark. Blandt andet Produktivitetskommissionens anbefalinger fra 2014 om bedre prioritering af kommende infrastrukturprojekter.

Kattegat bør have forbindelse
- Der er for lidt fokus på transportens betydning for væksten i Danmark, og vi vil gerne bidrage til, at politikerne ikke glemmer de mange gode argumenter, der er for at fokusere mere på vejene, siger Finn Bo Frandsen.

Med henvisning til en rapport fra tænketanken Kraka fra 2016 fremhæver vejforeningen en række konkrete infrastrukturprojekter, der bør være færdige i 2040, og som vil være til gavn for samfundsøkonomien.

Projekterne skal finansieres ved at planlægge langsigtet og fastholde investeringsniveauet på 0,4 procent af BNP frem mod 2040. Projekterne med gode afkast inkluderer blandt andet en forbindelse over Kattegat, en tredje Limfjordsforbindelse og udbygning af flere motorvejsstrækninger over hele landet, der alle har en høj intern rente - et mål for den samfundsøkonomiske gevinst ved investeringen.

I masterplanen nævnes det, at Danmark efter gennemsnittet i OECD, når man kigger på væksten og kæder det sammen med, at man ikke har været nær så flittig til at vedligeholde infrastrukturen.

Publikationen peger på, at Danmark i perioden 1995-2010 har brugt 0,6 procent af det årlige BNP på investeringer i veje og jernbaner, mens gennemsnittet i de vesteuropæiske lande, som Danmark normalt sammenligner sig med, ligger på 0,9 procent for samme periode.

- Det kunne tyde på, at der er et efterslæb herhjemme, siger Finn Bo Frandsen.