Mere stop end go for vejanlæg efter 2016

Tromler, valsetog, udlæggere, tiptrailere med friske asfaltforsyninger, folk med manuelle skrabere.



Der er gang i asfaltløjerne ved havnearealerne i Aarhus. Og såmænd også mange andre steder, hvor vejbygningsentreprenørerne har dystet om store og mindre opgaver. Rigeligt til alle - indtil videre. For om lidt bli’r der stille.



- Vi har nok at se til i år. Men derefter... Motorvejsstrækningen fra Aarhus Syd til Skanderborg udbydes til efteråret, men der burde gang i mange flere projekter. E45 burde udvides fra Vejle til Randers. Det er bare sådan, at fra man vedtager et nyt anlægsarbejde, til projekteringen og VVM-undersøgelsen går i gang, der går der to år. Så, efter i år går det i stå.



Sådan siger divisionsdirektør for asfalt hos entreprenørkoncernen Arkil, Lars Kim Jørgensen.



Bedre veje - mere produktivitet

Og der er ellers rigeligt med penge i kassen til, at der kan laves meget mere vej.



Det fastslog chefanalytiker Finn Bo Frandsen forleden på Dansk Vejforenings årsmøde. Finn Bo Frandsen gik i fjor på pension efter 37 år i Dansk Byggeri. Her havde han vejområdet som speciale.



Der er faktisk råd til 2,4 mia. kroner ekstra til veje om året, hvis man holder de senere års niveau, fortalte chefanalytikeren.



Finn Bo Frandsen har været i aktion i forbindelse med en ny rapport, som Dansk Vejforening har udarbejdet, og som blandt andet fortæller om, at optimale vejforbindelser smitter direkte af på samfundsøkonomien.



Bedre veje øger simpelthen produktiviteten, sagde Finn Bo Frandsen på årsmødet. Også han var inde på, at den såkaldte "Stop-and-go"-politik er direkte skadelig for vejbranchen.



Ved "Stop-and-go" opstår bølgetoppe med masser af aktivitet og bølgedale med lav aktivitet. Stop-perioderne er dyre, fordi entreprenørfirmaerne risikerer at miste vigtig knowhow, fordi der simpelthen ikke er beskæftigelse til mange af de erfarne folk. Når der meldes "go" igen, kan en del af dem være borte fra branchen. Andre har et efterslæb på den teknologiske udvikling, der har været i stop-perioden.



Mindre stop - mere go

- Kort sagt er det nødvendigt med mindre "stop" og mere "go" i anlægsarbejderne, siger Lars Kim Jørgensen.



Arkil-koncernen udfører alt asfaltarbejde som underentreprenør. Ved de mange projekter på og omkring Aarhus Havn både som underentreprenør for Arkils egen anlægsafdeling, for Dan Jord og for M. J. Eriksson.



- Vi asfalterer i alle størrelser i Aarhus. Stier, veje og pladser. Der mangler faktisk kun motorvej, men det laver vi i øjeblikket ved Holstebro, hvor Arkil har asfaltarbejdet på Holstebromotorvejens nordlige stykke mellem Aulum og Tvis. Det er et projekt, der styres af vores Skive-afdeling, men hvor vi bidrager med folk og maskiner, fortæller produktionschef Dennis Juul Andersen.



Lige som divisionsdirektør Lars Kim Jørgensen har han sin daglige dont i Arkils store afdeling i Hasselager sydvest for Aarhus.



- Vi har alt fra motorveje til ramper på menuen. Udvidelsen af Aarhus Ø og industriarealerne ved havnen har været ganske omfattende, fordi der er projekter flere steder.



- I øjeblikket asfalterer vi Hjortholmsvej overfor Mols-Liniens færgeterminal og den store plads ved Urban Mediaspace mellem Kystvejen og havnebassinet. Vi har været i gang i området siden 2013, og i den etape har vi også lavet Kystvejen, siger Dennis Juul Andersen.



Letbane tager tid

Anlægget af Aarhus Letbane har været med til at gøre asfaltarbejderne til en lidt langstrakt proces for Arkil-folkene.



Ganske vist skal letbanens tog køre på skinner og ikke på asfalt. Men linjeføringen sender banelegemet fra Randersvej og langs en lang trækning af Kystvejen til Dokk 1 og videre ind til Aarhus H.



Dermed har asfaltarbejderne i vidt omfang været afhængige af arbejdet med letbanen.