23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Nye anlægsopgaver på vej

Læs i dag om kommende anlægsprojekter Herlev, Ringsted, Næstved, Tirstrup, Odder, Ebeltoft og Auning

REGION HOVEDSTADEN

HERLEV

Regnvandsanlæg
Herlev Kommune sender nu en revideret VVM-redegørelse for Kagsåparkens Regnvandsanlæg i høring.

Kagsåparkens Regnvandsanlæg har været i offentlig høring i perioden 20. januar til 28. marts, men der var en regnefejl i kapitlet om trafikale forhold. Det betyder, at antallet af lastbiler med jord til og fra projektområdet er beskrevet som halvt så mange, som det reelt forventes at blive.

Trafikkens miljøpåvirkning revurderes, men selve projektet ændres ikke.

Den fornyede høring vil påvirke tidsplanen med cirka et halvt år, hvorfor myndighedsafgørelserne først forventes at kunne meddeles sidst på året.

REGION SJÆLLAND

RINGSTED

Anlægsarbejder ved Gyrstinge Sø og Haraldsted Sø
Ringsted Byråd vedtog med Budget 2017 at afsætte penge til realisering af Helhedsplanen for Gyrstinge Sø og Haraldsted Sø, som blandt andet omfatter etablering af stier, fugletårne, broer over vandløb, madpakkehuse, borde og bænke og muldtoiletter.

På sit seneste møde besluttede Klima- og Miljøudvalget at anbefale, at der frigives en mio. kroner til realisering af dele af planen i år. 

NÆSTVED

Vandløb og vådområde
Team Vand og Natur i Næstved kommune har udarbejdet et projektforslag for genåbning af Tamosebæk ved Gødstrup Engsø. Genåbningen skal forbedre tilstanden i vandløbet.

Kommunen har også udarbejdet et detailprojekt for etablering af et vådområde ved Bjørnebækken, som realiseres for at reducere udledningen af kvælstof til Smålandsfarvandet.

For begge projekters vedkommende skal eventuelle kommentarer eller indsigelser være kommunen i hænde senest 13. juli. 

REGION MIDTJYLLAND

TIRSTRUP

Etablering af kunstgræsbane
Tirstrup Idrætshøjskole har ansøgt Syddjurs Kommune om tilladelse til etablering af en kunstgræsbane på de nuværende boldbaner, og der skal i den forbindelse også etableres rensefaciliteter og sørges for afledning af det rensede vand.

Tirstrup Idrætsskole har gennem årene samlet penge sammen til etablering af den ønskede kunstgræsbane, men må i henhold til Kostskoleloven ikke etablere anlæg uden for skolens matrikel. Det foreslås derfor, at afløbsledningen uden for skolens matrikel etableres og finansieres af Syddjurs Kommune.

Der skal i givet fald etableres cirka 1.300 meter afløbsledning fra offentligt areal ved Ebeltoftvej via Gråskegårdevej til Gråske Bæk. Der er estimeret en anlægsomkostning på 1,5 mio. kroner.

Kunststofbaner produceres af kasserede bildæk, der afgiver en række miljøfremmede stoffer, der er problematiske for grundvandet, som på stedet er uden beskyttende lerlag. Dertil kommer, at Tirstrup Vandværk har kildeplads i umiddelbar nærhed af boldbanerne.

Økonomiudvalget bakker op om forslaget.

ODDER

Kloakering
Der er udarbejdet et forslag til tillæg til Spildevandsplan 2015 for Odder Kommune med henblik på at separatkloakere rammeområde 1B39, herunder boligområdet ved Bendixminde efter principper om håndtering af regnvand på terræn.

Forvaltningen indstiller til Miljø- og Teknikudvalget, at forslaget godkendes og efterfølgende sendes i otte ugers offentlig høring. Udvalget træffer beslutning i sagen på sit møde den 30. maj.

EBELTOFT

Etablering af spildevandsledning
Tillæg til spildevandsplan for kloakering af Vandkærsholmvej 1, Ebeltoft har været i offentlig høring og indstilles nu til endelig godkendelse i Syddjurs Byråd.

Ejendommen skal tilsluttes offentlig kloak, da det ikke er muligt at håndtere spildevandet på egen matrikel på grund af jordbundsforholdene.

Tillægget til spildevandsplanen handler således om etablering af spildevandskloak for afledning af spildevand fra Vandkærsholmvej Der etableres spildevandsledning langs Vandkærsholmvej og langs med Kystvejen med tilslutning ved Handrupgårdvej.

Både Udvalget for natur, teknik og miljø og Økonomiudvalget anbefaler, at tillægget vedtages endeligt.

AUNING

Trafiksikring
Miljø- og teknikudvalget i Norddjurs Kommune 23. maj skal på sit møde i dag blandt andet behandles en sag om trafiksikkerhed på Sdr. Fælledvej i Auning.

Kommunen har på budget 2017 afsat 700.000 kroner til mindre trafiksikkerhedsprojekter, heraf 255.000 kroner til løsning af de trafikale problemer på Sdr. Fælledvej.

Miljø- og kulturdirektøren indstiller til udvalget, at der tages stilling til, om Sdr. Fælledvej skal spærres permanent, at der etableres Kys og Kør-plads, dobbeltrettet cykelsti mellem Østergade og skolen og gangsti mellem SFO og daginstitutionens P-plads, og at det afsatte rådighedsbeløb på 255.000 kroner frigives.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.156|instance-web01