23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Nye anlægsopgaver på vej

Læs i dag om kommende anlægsprojekter i Birkerød, Vallensbæk Roskilde, Næstved, Middelfart, Aarhus og Jammerbugt

REGION HOVEDSTADEN



BIRKERØD



Byrum

Miljø- og Teknikudvalget i Rudersdal Kommune skal på sit møde i morgen tage stilling til et forslag til nyt byrum i Birkerød og til finansiering af samme.



Forslaget er blevet udarbejdet på tværs af de forskellige forvaltninger i Rudersdal Kommune, som ønsker at skabe et nyt attraktivt byrum, der åbner op og giver mere plads til både passage, ophold og forskellige aktiviteter for borgerne. Byrummet skal være en del af den såkaldte "kulturakse" i Birkerød Bymidte.



Det foreslås, at der skabes ensartet belægning bestående af teglklinker, som differentierer i farver mellem varme røde-brune og sorte nuancer. Hvor det er muligt, udvides den eksisterende sti til en bredere passage og enkelte steder med nye mindre pladsdannelser. Langs byrummet placeres siddemøbler af træ, som sammen med belægningen vil skabe genkendelighed og give karakter. Siddemøblernes udformning signalerer mødested, ophold og giver mulighed for at få pulsen ned. Aktivitetsredskaberne placeres strategisk i den nye passage og giver mulighed for, på forskellige vis, at få pulsen op.



Ifølge kommunens tidsplan gennemføres anlægsarbejdet i perioden fra august til november i år. 



VALLENSBÆK



Ombygning af Vallensbækvej

Vallensbæk Kommunalbestyrelse har godkendt et projektforslag for ombygning af Vallensbækvej og godkendt, at anlægsbevillingen til ombygningen fremrykkes til 2017, så arbejdet kan udføres i år. Formålet med ombygningen af Vallensbækvej er at indrette vejen til en hastighedsbegrænsning på 50 km/t og at reducere støjen fra Vallensbækvej. Dette sker primært ved at indsnævre vejen til to spor, som bliver anlagt med et snoet forløb.



Kommunen regner med at holde licitation ultimo maj med en forventet anlægsperiode fra juni til november 2017. 



REGION SJÆLLAND



ROSKILDE



Flydebroer

Plan- og Teknikudvalget i Roskilde Kommune besluttede på sit seneste møde, at de flydebroer, der skal etableres ved Himmelsøen, skal placeres langs søbredden.



SLA Landskabsarkitekter har været brugt som rådgiver for at sikre den landskabelige indpasning i området.



Forvaltningen arbejder for, at flydebroerne kan tages i brug ved indvielse af Himmelsøens badestrand den 6. juni 2017.



Udvalget besluttede også at genetablere nogle parkeringspladser for enden af Strandgade i Roskilde, som tidligere er blevet nedlagt.



Det er vist sig, at nedlæggelsen af pladserne er problematisk for en stor del af havnens brugere - især brolaugene, der som ikke kan aflevere materialer og grej til deres både fra den nye vendeplads uden at overskride den tilladte parkeringsperiode.



NÆSTVED



Genåbning af vandløb

Næstved Kommune har udarbejdet et projektforslag til genåbning af afløb fra Vildtbanegrøften ved Langdyssevej 18, Lundby.



Projektforlaget er udarbejdet i samarbejde med de involverede lodsejere og skal forbedre tilstanden i vandløbet. Det gøres ved at genåbne vandløbet og udlægge sten og gydegrus.



Kommentar til projektet skal være Næstved Kommune i hænde senest 30. juni. 



REGION SYDDANMARK



MIDDELFART



Trafiksikkerhed

Middelfart Kommune har i budget 2017 afsat 512.000 kroner til trafiksikkerhedsarbejdet. Derudover er der nogle restbeløb fra de forudgående år, sådan at der i alt er 1.022.000 kroner at gøre godt med.



Forvaltningen foreslår, at årets pulje bruges på blandt andet undersøgelse af krydset Odensevej/Gl. Banegårdsvej/Viaduktvej, undersøgelse af krydset Hovedvejen/Vandværksvej og etablering af heller for at sikre venstresvingende ved Hovedvejen 11.



Teknisk Udvalg tager stilling til forvaltningens forslag på sit møde i dag.



REGION MIDTJYLLAND



AARHUS



Udvidelse af lystbådehavn

Aarhus Byråd skal på sit møde i morgen blandt andet beslutte, om der skal iværksættes en fordebat om kommuneplanlægning og VVM for udflytning af Marselisborg Renseanlæg samt udvidelse af Marselisborg Lystbådehavn og det rekreative område inklusive eventområdet i Tangkrogen.



Der er udarbejdet et forslag til helhedsplan, som indstilles fremlagt i en såkaldt forudgående offentlig høring med henblik på at indkalde forslag og ideer.



REGION NORDJYLLAND



JAMMERBUGT



Etablering af nyttehaver

Vækst og Udvikling har modtaget en henvendelse fra kommunens Jobcenter Integration vedrørende etablering af nyttehaver/byhaver i Jammerbugt Kommune.



Kultur-, Fritids- og Landdistriktsudvalget besluttede forleden, at gennemføre et forsøg med nyttehaver og udpegede en række arealer, hvorpå nyttehaverne kan etableres.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.126