Ambercon bryster sig gerne af at have en af landets mest moderne elementfabrikker på adressen Juelstrupparken, der ligger i et større industriområde i den sydlige del af Støvring. Her producerer virksomheden populært sagt de lodrette og komplicerede elementer, mens de vandrette elementer støbes på virksomhedens anden fabrik i Genner, der ligger 10 km. nord for Aabenraa.
Men faktisk kan faciliteterne i Støvring udvides yderligere med op mod 25 procent med en forholdsvis beskeden investering. Og selv om tanken kan være fristende i en tid med stor efterspørgsel, er der ikke der, direktør Torben Enggaard lige nu har sit fokus.
- Vi er hverken for store eller for små. Vi har vist, vi kan klare de helt store opgaver. Samtidig kan vi også tage de mest komplicerede boligbyggerier på os, siger han.
Agil produktion
Ambercon har - i lighed med de fleste store spillere i branchen af betonelementproducenter - valgt at satse på stærke kunderelationer frem for hidsige prisstigninger. Det betyder, at de gode samarbejdspartnere tænkes ind, når det rette produktionsflow skal sammensættes.
- Betonelementbranchen beskyldes i øjeblikket for at have alt for lange ventetider og herved lægge en dæmper på væksten i byggeriet. Men det er altså ikke tilfældet hos os. Vi har ganske vist masser af ordrer, men det betyder ikke, vi ikke har luft til at tage nye opgaver ind, der skal leveres i 2017. Her har vi en meget agil produktion, da vi kender til vigtigheden af at have ledig kapacitet til vores kernekunder, siger Torben Enggaard.
"Vi er hverken for store eller for små"
Ambercon har fundet den rette balance mellem de store, langvarige opgaver og de korte og komplicerede