23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

PNP-Byg vinder stor facadeentreprise

Sag til 23 mio. kroner luner i regnskabet hos entreprenør, som fortsætter godt samarbejde med arkitekt og ejendomsselskab

Rødovre-entreprenøren PNP-Byg A/S vinder sag til 23 mio. kroner. Det omhandler renoveringssagen af Nykatrinedal, som ligger i Vanløse i Storkøbenhavn.

Sagen omfatter blandt andet udskiftning af 4.600 kvm tag, facaderenovering samt klargøring til boliger på tagetagen. Opgaven skal løses i et samarbejde mellem Ejendomsselskabet HG Jensen A/S og Trio Arkitekter.

- Det er dejligt. Det er en god fast kunde. Vi har haft et løbende samarbejde med Ejendomsselskabet HG Jansen, som er bygherre og Trio Arkitekter, der har udbudt entreprisen, igennem de sidste syv-otte år. Vores samarbejde blev etableret ved en tilsvarende opgave på Frederikssundsvej, og så har det kørt lige siden. Det har været en god konstruktion med den trio, og det er dejligt, det kan fortsætte, siger Carsten Jensen, der er adm. direktør i PNP-Byg.

Imødegår stort boligbehov
Ejendommen i Nykatrinedal skal fremtidssikres for at imødegå det store boligbehov, som kommer i københavnsområdet i fremtiden. På tagetagen skal der forberedes til privat beboelse, så tredje sal enten kan få en ekstra etage ovenpå, eller der kan etableres en helt ny lejlighed, som kan sælges i fremtiden.

- Vi skal skifte tagbelægningen, og så skal der kradses fuger ud og fuges ud, og endelig skal der laves nye kældertrapper. Omfugningen har jeg ikke lige tal på, men det drejer sig om mange tusinde kvm. Det er en større energirenovering, som omfatter mange af vores spidskompetencer, og som luner godt i regnskabet, siger Carsten Jensen.

Samme projektleder ønsket
PNP-Byg havde sidste år et resultat på 12,7 mio. kroner, hvilket var lidt over to mio. kroner mere end året i forvejen. Ud over renoveringsopgaver som facade- og tagrenoveringer samt etablering af tagboliger, udskifter PNP-Byg mere end 15.000 vinduer og døre om året.

Opgaven på Nykatrinedal omfatter dog hverken døre eller vinduer, da de allerede er blevet udskiftet.

- Arkitekten har efterspurgt den samme projektleder hos os, som vi også havde på sidste projekt sammen. Det er utroligt positivt og et udtryk for, at vores folk gør et godt stykke arbejde. Når vi holder på de faste kunder og samarbejdspartnere, betyder det, at vi ikke skal starte forfra med at lære hinanden at kende, hver gang der starter et nyt projekt. Når man kender hinanden, som vi gør her, så ruller det bare. Vi har stort set lige underskrevet kontrakten og er allerede ved at lave stillads, så det er virkelig gået stærkt, siger Carsten Jensen.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.105|