23948sdkhjf

Nyt om navne

I dag nyheder fra Høyrup & Clemmensen, Knauf og Unicon

Høyrup & Clemmensen
Per Bloch, 48 år, er ansat som afdelingsleder i sikringsafdelingen hos Hoyrup & Clemmensen, elinstallatører. Per Bloch har 16 års erfaring fra G4S og kommer fra en stilling som nordisk produkt- og kvalitetschef hos Falck. 

Jacob Frederiksen, 38 år, er ansat som projektleder i sikringsafdelingen. Jacob Frederiksen kommer fra en stilling som teknisk manager hos Certogo Group og er uddannet låsesmed med speciale i integrerede sikringsløsninger. 

Philip Siim, 35 år, er ligeledes ny projektleder i Høyrup & Clemmensens sikringsafdeling.

Philip Siim kommer med otte års projektleder-erfaring fra bl.a. Petersen-Bach og sikringsafdeling hos Caverion. Philip er uddannet elektronikingeniør og bor på Frederiksberg.

Knauf
Knauf har ansat tre tømrerrådgivere, som med base i henholdsvis Jylland og på Sjælland skal rådgive tømrere, som arbejder med store og små opgaver inden for nybyggeri og boligrenovering. 

René Lennert, Sjælland, har 16 års erfaring som selvstændig tømrer med bred erfaring indenfor både loft og vægsystemer. 

Christian Karlskov Thøgersen, Jylland fra Århus og sydpå samt Fyn, har 10 års erfaring som tømrer og har derudover arbejdet med rådgivning og salg af isoleringsløsninger. 

Rasmus Hammerlund Røge Kokholm, Nordjylland, har 13 års erfaring som tømrer og kommer fra en stilling som Tømrer/Snedker hos BTM Byg ApS i Brovst. 

Unicon
Jesper Matzen, 43 år, er ansat som key account manager til Trekantområdet hos Unicon.

Jesper har cirka 15 års salgserfaring og kommer senest fra en stilling som salgskonsulent hos Doka Danmark.

Oprindeligt er Jesper udlært industriel bygningssnedker, men har desuden gennemført en række kurser inden for blandt andet energirådgivning, salg, kunderelationsstyring og ledelse.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.172