23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Teknikentreprenører bliver mere selektive

De seneste år er de danske teknikentreprenører blevet mere bevidste om at udvælge de rigtige opgaver, vurderer Tekniq-direktør

Aktiviteten er høj, og omsætningen stiger hos landets teknikentreprenører, men ikke alle steder følger indtjeningen med. Det er et af segmentets fokusområder i øjeblikket, vurderer Niels Jørgen Hansen, adm. direktør i Tekniq, som Licitationen - Byggeriets Dagblad har snakket med om teknikentreprenørernes pt. største udfordringer.

- Der er et stigende fokus på at lave kritiske vurderinger af, om en entreprise, der giver omsætning, også vil give indtjening. Og det er der også behov for. Det er ikke alle regnskaber, der har været lige prangende, siger Niels Jørgen Hansen.

I en artikel i Licitationen - Byggeriets Dagblad fra den 10. januar gav de to største teknikentreprenører på det danske marked, Kemp & Lauritzen og Bravida, udtryk for, at de i højere grad vil fokusere på at være selektive, når de afgiver tilbud.

Større konkurrence
Niels Jørgen Hansen peger også på øget konkurrence som en faktor, der skal tages højde for på teknikentrepriserne.

- Det gælder både internt blandt de danske teknikentreprenører og fra udlandet, hvorfra flere viser interesse for det danske marked, siger han.

Den øgede konkurrence skærper behovet for at forbedre produktiviteten.

- Det kan gøres på mange måder, herunder gennem bedre projektstyring. Men også inden for planlægning, som teknikentreprenørerne ikke kan være alene om, men skal ske i samspil med rådgivere og bygherre.

Som den tredje udfordring fremhæver Tekniq-direktøren rekruttering.

- Det gælder både om at finde de rigtige medarbejdere og det rigtige antal medarbejdere, siger han.

Øget aktivitet frem mod 2019
Tekniq forventer en vækst i aktiviteten på godt fire procent i 2017, 2018 og 2019.

- Der er fremgang på de offentlige projekter, mens vi kan håbe på, at der kommer mere gang i erhvervsinvesteringerne. Det høje offentlige forbrug kommer ikke til at vare ved, og det er erhvervsinvesteringer, der skal danne grundlag for en mere stabil og langsigtet vækst, siger Niels Jørgen Hansen.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.187