23948sdkhjf

Nyt om navne

I dag nyheder fra Outline Vinduer, Orbicon og Rambøll

Outline Vinduer
Maria Rosenlund Munk, 28 år, er ansat som ny intern sælger hos Outline Vinduer A/S i Farsø. Hun vil i stillingen blandt andet varetage forespørgsler og tilbud, ordrebehandlinger samt rådgivning og vejledning af kunder.

Maria Rosenlund Munk blev uddannet handelsassistent hos JNA Vinduer & Døre A/S i 2015, hvor hun har været ansat indtil hendes ansættelse hos Outline Vinduer.

Orbicon
Henriette Cajar, markedsdirektør i Orbicon, fylder 50 år 26. marts. Henriette er en markant person i byggebranchen i København.

Før hun blev markedsdirektør i Orbicon var hun administrerende direktør i Henrik Larsen Rådgivende Ingeniørfirma, hvor hun var ansat siden 1998. Først som projektleder, siden markedschef, markedsdirektør og til sidst administrerende direktør. Henriette er meget aktiv i branchenetværket Byens Netværk, hvor hun har været bestyrelsesformand siden 2015.

Henriette er også medlem af Frederiksberg Erhvervsråd, som repræsentant for DI. Hun er uddannet akademiingeniør fra 1995, og udvikler og uddanner sig løbende og er nu i gang med Akademiuddannelsen i Ledelse. 

Rambøll
Martin Stener Breinholt, civilingeniør fra DTU, er udnævnt som senior projektchef hos ingeniørvirksomheden Rambøll i byggeridivisionen. Martin har tidligere arbejdet som ingeniør hos ingeniørvirksomheden Moe, og de seneste 16 år hos Rambøll.

Her har han arbejdet for kunder som medicinalvirksomheden Novo Nordisk og entreprenørvirksomhederne NCC og Skanska.

I afdelingen for farma, industry & client consultancy arbejder Martin Stener Breinholt til daglig med projektledelse, projekteringsledelse og bygherrerådgivning.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.172