23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Nye anlægsopgaver på vej

Læs i dag om kommende anlægsprojekter i Rønne, Esbjerg og Herning

REGION HOVEDSTADEN



RØNNE



Udvikling af Store Torv

Bornholms Regionskommune har i budget 2017 afsat 250.000 kroner til udvikling af Store Torv i Rønne, og nu skal der sættes gang i projektet.



Kommunen vil gennemføre en analyse af torvets funktioner, herunder parkering, trafik, rekreative områder mm med henblik på udarbejdelse af beslutningsoplæg til politisk behandling i maj og anlægsforslag til budget 2018, der indeholder scenarier for Store Torvs fremtid. Den overordnede intention er at skabe mere liv på torvet, og det er planen at gennemføre nogle storskalaforsøg til sommer.



De afsatte penge på budget 2017 skal anvendes til storskala-forsøgene og til ekstern bistand i forhold til et fremtidigt Store Torv.



Derudover har Brødrene E., S. & A. Larsens Legat reserveret 200.000 kroner, der også forventes brugt til ekstern bistand til et fremtidigt Store Torv. Endelig har samme legat reserveret 75.000 kroner til nyt renholdningsudstyr på Store Torv.



REGION SYDDANMARK



ESBJERG



Renovering af genbrugsplads

Belægningen på Måde Genbrugsplads i Esbjerg Kommune er mange steder slidt, og indretningen lever ikke op til nutidens standard. Esbjerg Kommune planlægger derfor at renovere og modernisere genbrugspladsen næste år. Udgiften ventes at blive cirka 13 mio. kroner, som indregnes i budget 2018.



Teknik & Byggeudvalget i Esbjerg Kommune godkendte forleden, at renoveringen af Måde Genbrugsplads tages op ved budgetlægningen for 2018-21.



REGION MIDTJYLLAND



HERNING



Parker og grønne områder

Herning Byråd har frigivet 1,652 mio. kroner til brug for diverse anlægsprojekter i parker og bynære grønne områder i år. Anlægsbevillingen i 2017 ønskes blandt andet anvendt til genplantning af træer i midterrabatten på Dronningens Boulevard, opgradering af hjertestien i Lillelund Engpark, forskønnelse af Kollundvej, etablering af en beplantet vold i Lind og forskønnelse af Torvet i Skarrild.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.188