23948sdkhjf

Stilhed før storm hos diamantskærer

Hos Trekantens Diamantskæring i Kolding, er der lige nu lidt stille, men travlheden er ifølge chefen på vej

Januar og februar er en smule stille hos Trekantens Diamantskæring, der er landets største i branchen. Men der går ikke lang tid, før der bliver travlt. Det forklarer ejer og direktør Klaus Nielsen til Licitationen Byggeriets Dagblad.

- Lige nu kunne vi godt bruge mere at lave, men travlheden skal nok komme. De to første måneder af året er altid stille. Det ved jeg af erfaring, siger Klaus Nielsen, der med sit firma har haft nogle ret store opgaver i året der gik:

- Vi arbejder meget med renoveringer og ombygninger. Der skal typisk skæres og bores en masse, og det har vi blandt andet gjort den store silo i Nordhavn, hvor vi skåret og boret til den store guldmedalje, siger han. Den gamle silo er ombygget til luksuslejligheder, og der skulle skæres ud til vinduer, døre samt til installationer, siger han.

- Faktisk arbejder vi meget med renovering af boligblokke, og vi har en bred vifte af kunder udover de store entreprenørfirmaer som NCC og MT Højgaard. Det er virksomheder inden for el og vvs samt ikke mindst også ventilation, siger han.

En del af forklaringen til den stille periode skyldes dog også, at firmaet har projekter, der er blevet lidt forsinkede i forhold til den oprindelige tidplan.

- Det oplever vi hele tiden, og jeg vil da gerne understrege, at sammenligner vi starten af året her med tidligere, så er der i år mere aktivitet i forhold, siger han.

Firmaet venter blandt andet på at komme i gang på det tidligere Hotel Kongens Ege i Randers, der skal ombygges til lejligheder.

Virksomheden har fem afdelinger fordelt over hele landet. 42 mand er beskæftiget, og firmaet løser alle typer af opgaver.

Gode folk kan findes
Modsat andre steder i branchen, har firmaet ifølge Klaus Nielsen ikke problemer med at rekruttere gode folk til arbejdet.

- Det er egentligt ikke et problem. Jeg tror og håber det skyldes, at vi har et godt ry derude, og vi prøver at gøre noget for folk, så de føler sig godt tilpasse, blandt andet med gode biler, uddannelse - herunder ikke mindst også sikkerhed og arbejdsmiljø, siger han.

Regnskabet for 2016 er endnu ikke helt klart, men Klaus Nielsen regner da med, at der e ren skilling på bundlinjen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.096