23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Projektkonkurrence tiltrækker international interesse

24 forskellige hold vil slå stregerne til et nyt vandkulturhus og havnebad på Papirøen i København

Fristen for at melde interesse ind på den internationale projektkonkurrence om opførelse af et vandkulturhus med svømme- og foreningsfaciliteter, en promenade og et havnebad på Christiansholm, i daglig tale Papirøen, i København er overskredet.

Resultatet er blevet 24 anmodninger om prækvalifikation, fortæller Anette Dyring Naalund fra Byggeri København til Licitationen - Byggeriets Dagblad.

- Det er en god blanding af internationale og danske tegnestuer, som er gået sammen, siger hun og fortsætter:

- Så man kan godt sige, at der har været stor international opmærksomhed, hvilket vi også havde regnet med.

Hun fortæller, at man netop nu er i gang med at vurdere om aktørerne er egnet til at håndtere opgaven, og at denne proces løber frem til den 31. marts, hvorefter de ansøgere, der er gået videre til konkurrencefasen, vil få besked.

"Kommunen vil blandt andet se på erfaring med at udarbejde svømmefaciliteter eller andre kulturelle institutioner med tilsvarende kompleksitet, skala og økonomisk ramme", har de tidligere meldt ud i en pressemeddelelse.

De fem udvalgte team vil ifølge den nuværende tidsplan aflevere deres konkurrenceprojekt den 2. juni. Og herefter begynder begynder så bedømmelsesfasen, som afsluttes den 31. juli 2017.

Vinderen ventes at blive offentliggjort i november 2017.

Vil skabe nyt mødested
Som Licitationen - Byggeriets Dagblad tidligere har beskrevet, har konkurrencen til formål at skabe et nyt, attraktivt mødested i København.

Det kommende vinderprojekt for vandkulturhuset skal hænge sammen med den masterplan, som den københavnske arkitektvirksomhed Cobe har udformet. Arkitektvirksomheden vandt i februar 2016 By & Havns projektkonkurrence om en masterplan for området.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.094