23948sdkhjf

Her mødes to kulturer

Blæsten går frisk over Limfjordens vande, og det samme gør den ny kulturbro, der binder Aalborg og Nørresundby bedre sammen

I lørdags tog nordjyderne endnu et skridt i retning af at forene kulturerne nord og syd for Limfjorden.

Den 403 meter lange Kulturbro-Aalborg letter bogstaveligt talt vejen for fodgængere og cyklister.

Kulturbro-Aalborg, der er tegnet af arkitektvirksomheden C.F. Møller, der bl.a. også står bag udviklingen af Aalborgs Havnefront, har været forsinket, efter at en pram i juni 2016 påsejlede Jernbanebroen, som kulturbroen er monteret på.

Stærk og bæredygtig
Broen er udført i et meget let materiale, der er sammensat af plast og fibre, som det bl.a. også bruges til vindmøller. Materialet har trods letheden stor styrke og er samtidig miljøvenligt.

Broelementerne er udført, så de er lette at montere og eventuelt demontere ved vedligeholdelse - igen for at skabe så bæredygtig en løsning som muligt. Den vil blive oplyst med LED-lys, der ligger som en lang linje i håndlisterne, der leder de gående og cyklende i aftenmørket og samtidig får broen til at fremstå som et skulpturelt land-mark.
Kaptain

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.14