23948sdkhjf

Barslund vinder kontrakt på Ringsted-Femern-banen

Det bliver Barslund A/S, der skal ombygge og opgradere seks stationer på Ringsted-Femern Banen.

Den sjællandske entreprenørvirksomhed vinder opgaven i konkurrence med MT Højgaard, Aarsleff Rail, Habau og M.J. Eriksson og sikrer sig yderligere en option på en ny forplads ved Glumsø Station samt et nyt p-areal ved Vordingborg Station.

Stationsentreprisen er et led i den samlede opgradering af Ringsted-Femern Banen forud for åbningen af kyst-kyst forbindelsen til Tyskland.

- Stationsentreprisen er endnu en vigtig brik i forberedelserne til en fast Femern Bælt forbindelse. Det er glædeligt, at vi nu er kommet i gang med at udbygge jernbanen frem til den faste forbindelse på dansk side, siger Lars Fuhr Pedersen, der er teknisk direktør i Sund & Bælt.

Entreprisen indeholder blandt andet omfattende perronarbejder på stationerne Glumsø, Lundby, Nr. Alslev, Eskilstrup, Vordingborg og Nykøbing Falster.

Derudover skal der udføres konstruktionsarbejder på fodgængerbroer og elevatorer samt etableres afskærmning mod kørestrøm. Hertil kommer etablering af støttevægge og støjskærme på enkelte af stationerne.

Arbejdet starter op på Eskilstrup Station i efteråret 2017, og den sidste station forventes færdig med udgangen af 2021.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141