23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Fem prækvalificerede til sports- og kulturcampus

Der er sat navn på de arkitekter, der skal konkurrere om et ambitiøst sports- og kulturprojekt i Aarhus.

Aarhus skal have en ny sports- og kulturcampus, som placeres i Gellerup og skal være med til at åbne bydelen mod omverdenen.

Formålet er at skabe et samlingssted med blandt andet et bibliotek, beboerhus, bevægelseshus og et vandland, som samlet forventes at tiltrække flere end 600.000 besøgende om året.

Hele 22 arkitektfirmaer har budt ind på opgaven med at tegne det kommende sports- og kulturcampus, og blandt dem er fem nu prækvalificeret.

Det er Aarhus Kommune og Brabrand Boligforening, der står bag projektet, og her er man glade for interessen for projektet.

- Det er en imponerende stor interesse, der har været for at tegne byens nye spændende publikumsmagnet. Den store interesse viser, at der er tale om et projekt i verdensklasse. Det bliver et nyt fælles samlingspunkt, der binder hele bydelen sammen og inviterer resten af verden indenfor. Jeg glæder mig til, at vi alle kan gå på opdagelse i de mange spændende tilbud og faciliteter i byens helt nye attraktion, siger rådmand for Kultur og Borgerservice, Rabih Azad-Ahmad, i en pressemeddelelse.

Området giver plads til både at svømme, klatre, spille teater, træne cirkuskunster, dyrke idræt på forskellige måder og deltage i diverse sociale aktiviteter.

Vinder findes i december
- Den nye sports- og kulturcampus kommer til at spille en central rolle for den fortsatte udvikling af Gellerup til en attraktiv bydel, men også for resten af Aarhus, som her får en attraktion, man ikke finder andre steder i byen. For beboerne vil ikke mindst Samlingshuset få stor, positiv betydning i understøttelsen af det stærke foreningsliv og de mange aktiviteter, der allerede i dag udspiller sig i området, siger formand for Brabrand Boligforening, Keld Albrechtsen.

Vinderen af arkitektkonkurrencen findes i december. Aftalen her vil ikke indeholde projektering af vandlandet, da der er separat udbud ude her.

Derimod er der tale om en rådgiveraftale for beboerhuset og biblioteket og eventuelt for bevægelseshuset og et samlende midtpunkt for området, der begge udbydes som option.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.156|instance-web01