23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

66.000 nye boliger på vej i Aarhus

Byggerierne brager i vejret i Aarhus. Seneste skud på stammen, som byrådet har vedtaget, er Valdemars Have i seks etager

Aarhus skyer i højden. Som paddehatte vokser det ene højhus efter det andet mod himlen.

Seneste skud på stammen bliver Valdemars Have med 125 lejligheder fra mindre toværelsers til store pent-houselejligheder i fire til seks etagers højde. Dermed bliver byggeriet en del af en tendens i det østjyske, som kun peger én retning: Opad.

- Vi har arbejdet på projektet siden 2015, så vi er bestemt glade for at have fået grønt lys. Nedrivningen af den eksisterende bygning begynder til påske, og inden sommerferien skulle vi gerne have fundet underentreprenørerne på byggeriet, siger projektleder Claus Schovgaard Rasmussen fra Casa til Licitationen - Byggeriets Dagblad.

Fortætning af bymidten
Byggeriet af Valdemars Have i op til seks etager i det centrale Aarhus er en del af en tendens. I disse år vokser Aarhus nemlig med cirka 4.000 indbyggere pr. år, og over de næste 30 år forventes indbyggertallet at stige med omkring 115.000 indbyggere til 450.000 indbyggere i 2050.

Af Aarhus Kommunes planstrategi 2015 "Klog vækst frem mod 2050" fremgår det at:

"udviklingen af Aarhus skal fortrinsvis ske gennem omdannelse og fortætning af den eksisterende by og udvikling af nye, tætte byer, som eksempelvis Lisbjerg og Nye", og "Fortætningen skal hovedsageligt ske i de centrale dele af Aarhus inden for Ringvejen", og det skyldes ifølge kommuneplanchefen i Aarhus, at man vil minimere transporttiden for indbyggerne i Aarhus Kommune.

- I starten af 1950’erne boede der i omegnen af 175.000 indbyggere i Aarhus. Fra da af og frem til 2008 blev der lagt to til tre gange så stort et areal til byen, selvom den kun voksede med cirka 125.000 indbyggere. Det betyder, at arealforbruget på tilflyttere i den periode har været gigantisk. Derfor har byrådet valgt at fortætte bygningerne i højden i stedet for at udstykke nye grunde, siger kommuneplanchef Niels-Peter Mohr.

Frygter ikke prisfald
Samlet giver tilflytningen til Aarhus et årligt behov for 2000 nye boliger frem mod 2050, fremgår det af "Klog vækst frem mod 2050". I alt er der blevet foretaget 34 vurderinger af omdannelsesområder i kommuneplanen fra 2013, hvilket giver tre mio. kvadratmeter bebyggelse plus det løse.

I Valdemars Have har området trods alt kun et etageareal på 13.000 kvadratmeter, men det er også en god sjat for Casa A/S.

- Alle 125 lejligheder bliver ejerlejligheder, som vi efterfølgende sælger. Efterspørgslen på boliger i Aarhus er stor, så vi frygter ikke, at de mange nye boliger presser priserne ned. Tvært imod, så har både Aarhus og København nogle høje slutværdier på byggerierne, så vi forventer, at det bliver en god investering for os, siger Claus Schovgaard Rasmussen.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.11|instance-web03