23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Nye anlægsopgaver på vej

Læs i dag om kommende anlægsprojekter i Struer, Skjern, Viborg, Odder og Aalborg

REGION SJÆLLAND

STRUER

Vedligeholdelse af broer
Stevns Kommune har afsat 2.095.000 kroner til vedligeholdelse af broer og underføringer i år, og dette beløb søges nu frigivet.

Det rådgivende firma Broconsult A/S har udarbejdet en prioriteret liste for anbefalede broarbejder i 2016-2019. De anbefalede broarbejder i 2017 omfatter tre broer:

Bro nr. 9 - Skrodsbjergvej UF af Gammelsøbækken, hvor brokonstruktionen skal udskiftes og ændres til rørunderføring.

Bro nr. 18 - Brovej UF af tryggevælde Å, hvor der skal udføres et særeftersyn for at klarlægge skadesomfanget på undersiden samt en bæreevneberegning. Broarbejdet omfatter primært reparationer af autoværnet. Dog afhænger arbejdets omfang af det forudgående særeftersyn.

Bro nr. 28 - Bækkemosevej UF af Storkebæk, hvor der skal udføres et særeftersyn for at klarlægge udbedringsstrategier. Broarbejdet omfatter en totaludskiftning af brokonstruktionen.

Stevns Kommunalbestyrelse tager stilling i sagen på sit møde i morgen.

REGION MIDTJYLLAND

SKJERN

Etablering af park
Økonomi- og Erhvervsudvalget i Ringkøbing-Skjern Kommune har givet tilsagn om en bevilling på 450.000 kroner til forundersøgelse og projektmodning af projektet Flow - En Folkepark.

Skjern Udviklingsforum er ansøger, og af ansøgningen fremgår det, at det er tanken at omdanne de nedlagte rensningsanlæg i Skjern Enge til en folkepark med tematisk afsæt i Skjern Å, som projektet ligger ud til. Det er projektets formål at give både fastboende og turister en helt anderledes oplevelse, end man kan få noget som helst andet sted - hvor man kombinerer udtjente industrianlæg med natur og friluftsliv, hedder det i sagsfremstillingen.

Der er allerede lavet et prospekt og en projektbeskrivelse, som Arkitektfirmaet Bo Christensen ApS har betalt. 

VIBORG

Cykelsti langs Hessellundsvej
Viborg Kommune vil anlægge cykelsti vest for Karup mellem Alhedestien og Lufthavnen / Campingpladsen ved Hessellundsvej, og der søges nu bevilling til anlæggelse af cykelstien.

Der skal bruges 1.765.000 kroner til cykelstien, som placeres delvist i eget tracé, delvist langs Hessellundsvej og som i alt bliver to km lang.

Forbindelse fra Alhedestien sker via Mosevej over Herningvej til eksisterende markvej som ændres i belægning. Krydsning med Herningvej udføres som almindelig stikrydsning med helleanlæg. På eksisterende vej udlægges ny asfalt, og beplantning beskæres for at skabe tryghed langs stien.

Stien vil eventuelt blive forlænget med 1,3 km fra N. O. Hansens Vej frem til Hessellund Camping i en senere etape.

Sagen behandles i Teknisk Udvalg i dag.

ODDER

Anlæg til udeaktiviteter
Bowlingcenteret Kuglen & Keglen, Ballevej 2, har ansøgt Odder Kommune om tilladelse til etablering af anlæg til udeaktiviteter langs Århusvej samt en svævebane og en portal med skilt ved overkørslen til Ballevej.

Forvaltningen indstiller, at en eventuel dispensation til anlæg til udeaktiviteter langs Århusvej gøres afhængig af, at der etableres beplantning langs vejen.

Miljø- og Teknikudvalget i Odder Kommune har sagen på dagsordenen den 7. marts.

REGION NORDJYLLAND

AALBORG

Udvidelse af Tranholmvej
Aalborg Byråd har godkendt VVM-redegørelsen for udvidelse af Tranholmvej, Aalborg Øst samt et forslag til justeret VVM-tilladelse.

By- og Landskabsudvalget ønsker etablering af støjdæmpende asfalt ved anlæggelsen af vejen. Samtidig indstiller udvalget, at byrådet tager stilling til etablering af yderligere støjreducerende foranstaltninger.

Tranholmvej udgør en del af forbindelsen fra Aalborg Havn til motorvejsnettet og er adgangsvej for mange af virksomhederne og boligområderne i Aalborg Øst.

For at sikre optimale adgangsforhold til såvel Aalborg Havn som erhvervsområderne, planlægges det at udvide vejen fra de nuværende to spor til fire spor. Vejudvidelsen planlægges gennemført på strækningen fra Humlebakken og frem til Aalborg Havn en strækning på cirka 3,6 km.

I sammenhæng med vejudvidelsesprojektet planlægges der etableret en dobbeltrettet cykelsti på hele Tranholmvejs strækning fra Universitetsboulevarden og frem til Østhavnen. Denne cykelsti etableres umiddelbart øst for vejudvidelsen.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.141|instance-web04