23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Professor om energirenovering: Vi skal høste mens tid er

Bygninger fra før 1980 har et enormt potentiale i forhold til energirenovering. Indsatsen skal derfor fokusere på dem, mener Aalborg-professor

Skal der gennemføres energiforbedringer i den danske bygningsmasse, så skal det gå hurtigt. Det kan ikke vente til 2030.

Sådan lød opfordringen fra professor ved Institut for Byggeri og Anlæg på Aalborg Universitet Per Heiselberg, da Dansk Byggeri i går afholdt debat om byggeriets rolle i den grønne omstilling på Christiansborg.

- Man skal i indsatsen fokusere på de bygninger, der har det højeste energiforbrug - det er bygningerne fra før 1980. 40 procent af alle bygninger ligger i energiklasse E, F eller G. Rent teknisk er der derfor ret stort potentiale, så nu skal vi høste, mens tid er, sagde han.

Meget at vinde
Per Heiselberg anbefaler derfor, at man fremover tænker energieffektivisering ind i en større totaløkonomisk sammenhæng, og at man eventuelt skærper kravene i bygningsreglementet til deres opfyldelse ved vedligeholdelse og renovering.

- Der er krav i bygningsreglementet til isolering, ydervægge og hulmursisolering i nybyggeri. Men ved at renovere eksisterende bygninger er der meget at vinde - for eksempel vil man i 80 procent af tilfældene kunne opnå en energireduktion på 30 procent, sagde han.

Forbrugeren tager fejl
Aalborg-professoren foreslår desuden, at man arbejder på, at skærpe brugernes viden om eget energiforbrug. For der er noget af et mismatch, forklarer Per Heiselberg.

- Spørger man forbrugerne, vurderer de, at de bruger under gennemsnittet i energi i deres bolig. Samtidig vurderer de ikke sparepotentialet til at være særlig højt. Det skyldes, at forbrugeren går med en forestilling om, at de sparer enormt meget på energien. Omvendt vurderer energikonsulenter, at der er et højt sparepotentiale, siger han.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.188|