23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Regering vil have et mere simpelt bygningsreglement

Minister Ole Birk Olesen gjorde mandag status over regeringens arbejde med byggereglerne

BYGGERI Ifølge en pressemeddelelse udsendt af Transport-, bygnings- og boligministeriet er regeringen "i fuld gang med en række initiativer, som skal forenkle bygningsreglementet og gøre det lettere for borgere og for erhvervslivet at bygge i Danmark".

Ministeren på området, Ole Birk Olesen (LA), gav en status for arbejdet med at forenkle reglerne på byggeområdet på et møde med repræsentanter fra byggebranchen mandag. Det skal ske ved at skære unødvendigt bureaukrati fra.

- På mødet i dag tog branchen positivt imod vores arbejde med at gøre det så let og billigt som muligt at bygge i Danmark. Nogle af de regler, branchen skal følge i dag, passer bedre til virkeligheden for 30 år siden, og det hæmmer byggeriets udviklingsmuligheder, siger ministeren i pressemeddelelsen.

Blandt ændringerne er en afskaffelse af den tekniske byggesagsbehandling fra kommunerne. I stedet vil regeringen indføre en privat certificeringsordning, der i langt større udstrækning lægger op til, at det er byggebranchen selv, der skal vurdere og tage ansvar for, at gældende krav overholdes.

Desuden vil regeringen afskaffe såkaldte anmeldelsessager, der er en form for byggeansøgninger, hvorved en tredjedel af alle byggesager (cirka 20.000 ud af i alt 60.000 årligt) fjernes., ifølge ministeriet.

Munk

BREAKING
{{ article.headline }}
0.219|instance-web03