REGION SJÆLLAND 
 
SOLRØD 
 
Grønne områder 
Solrød Byråd skal på sit møde i dag tage stilling til frigivelse af 1,8 mio. kroner til etablering af grønne områder i den nye bydel Trylleskov Strand - etape 1C og 4 - og til belysning af stier stamme sted. 
 
Solrød Kommune anlægger de grønne områder i den nye bydel Trylleskoven Strand. De grønne områder skal sikre et naturpræg i hele bydelen efter en samlet landskabsplan. 
 
Arbejdet i etape 1 C og etape 4 omfatter blandt andet jordbehandling, såning af enggræs, plantning af træer og buske omkring de storparceller, der bliver færdige i år, samt indledende projektering af cykel- og gangstitunneller under S-banen. 
 
STEVNS 
 
Kloakering 
Stevns Kommune har udarbejdet et tillæg til spildevandsplan 2012-2020, som udpeger nyt kloakopland langs Alminde. 
 
Tillægget har været i offentlig høring, og det indstilles nu til endelig godkendelse i Stevns Kommunalbestyrelse 2. marts. 
 
Udpegningen af kloakoplandet sker på baggrund af, at borgerne i området har henvendt sig til Klar Forsyning A/S for at høre om mulighederne for kloakering. 
 
Størstedelen af ejendommene i området har problemer med at bortlede vandet, hvilket er givet som årsag til at de ønsker en kloakering. 
 
REGION HOVEDSTADEN 
 
VALBY 
 
Nedrivning 
Teknik- og Miljøudvalget i Københavns Kommune skal i dag tage stilling til, om der skal gives dispensation fra lokalplan nr. 432 ’Carlsberg II’ til nedrivning af den vestlige del af den bevaringsværdige bygning "Gærkælder" på Ny Carlsberg Vej 105, Valby, inden der foreligger et godkendt projekt for nybyggeri på grunden, som ansøgt af Carlsberg Byen P/S. 
 
Nedrivningen omfatter store dele af det cirka 10.000 kvm store, bevaringsværdige bygningskompleks. 
 
Lokalplanen muliggør, at størstedelen kan nedrives på baggrund af et godkendt projekt til nybyggeri.
Nye anlægsopgaver på vej
Læs i dag om kommende anlægsprojekter i Solrød, Stevns og Valby