23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Nye anlægsopgaver på vej

Læs i dag om kommende anlægsprojekter på Bornholm, i Egedal, Brøndby, Faxe, Rødby, Faaborg, Aabybro og Fjerritslev

REGION HOVEDSTADEN



BORNHOLM



Solcelleanlæg

Bornholms Regionskommune har sidst i 2016 modtaget anmodninger om at planlægge fire forskellige arealer til solcelleparker.



Firmaet European Energy har netop vundet et pilotudbud, som den tyske stat har udskrevet. Firmaet har forudsat, at to af deres solcelleanlæg bliver opført på to bestemte arealer her på Bornholm, hvor firmaet har indgået aftale med de relevante lodsejere. For at overholde udbudsbetingelserne skal anlæggene på de to arealer være i drift senest 27. maj 2018.



På de to andre arealer, som henholdsvis European Energy og SE Blue Renewables har ansøgt om, har de pågældende firmaer ikke aktuelle planer om at etablere solcelleparker.



De to områder ønskes imidlertid allerede nu planlagt, så der relativt hurtigt vil kunne etableres solcelleparker her, når der igen måtte opstå en situation, hvor det vil blive økonomisk interessant at etablere solcelleparker på Bornholm.



Inden planlægningen af arealer til solcelleparker går i gang, gennemfører Bornholms Regionskommune en fordebat frem til 12. marts, hvor der indkaldes ideer og forslag fra offentligheden. 



EGEDAL



Anlæg af stier

Kommuneplan 2017 for Egedal Kommune er under udarbejdelse og i den forbindelse har Teknik- og Miljøudvalget besluttet, hvilke nye stier, der skal inddrages i kommuneplanen.



Det bliver en sti fra Nybølle til Hove og videre til Veksø, en fortsættelse af stien mellem Ganløse og Farum, en sti fra Slagslunde til Stenløse via Stenlillevej og en cykelsti fra Knadrup til Kildedal Station, der kommer med i planlægningen.



Desuden indarbejdes regionale rekreative stier fra Fingerplan 2013 og trampestier i Værebro Å som følge af fredning.



BRØNDBY



Etablering af nye vej

Teknisk Forvaltning i Brøndby Kommune har vurderet et ønske fra det sociale boligselskab Brøndbyparken om etablering af ny vej fra Bredager mellem skolens parkeringsplads og Brøndbyøster Boulevard på strækningen, hvor der er en dobbeltrettet sti. Stien kan med mindre ændringer anvendes som ensrettet vej for personbiler.



For at sikre stitrafikanterne skal der så etableres en ny sti på strækningen fra Brøndbyøster Boulevard til den eksisterende sti syd for institutionen Bredager 162.



Teknisk Forvaltning foreslår, at udgifterne til projektet på to mio. kroner enten finansieres fra Trafikhandlingsplanen ved udskydelse af andre projekter eller alternativt af kommunekassen, da der ikke er afsat penge til projektet på budgettet.



Sagen behandles af Teknik- og Miljøudvalget i morgen og efterfølgende også af Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen. 



REGION SJÆLLAND



FAXE



Solcellepark

Faxe Byråd har godkendt Forslag til lokalplan 1200-38 for Solceller ved Turebylille, som herefter fremlægges i offentlig høring.



Lokalplanen er udarbejdet, fordi Bregentved Gods ønsker at etablere en solcellepark sydvest for Turebylille på godsets jorde imellem Sydmotorvejen og Vordingborgvej.



Solcelleparken får en samlet størrelse på knap 28 hektar, og den vil kunne producere cirka 19.000.000 kWh om året svarende til cirka 7.600 husstandes årlige forbrug.



RØDBY



Etablering af sø

Lolland Kommune har meddelt landzonetilladelse til etablering af en sø på ejendommen Sædingegårdsvej 15, Rødby. Der er givet tilladelse til etablering af en ny sø med et areal på cirka 1200 kvm. 



REGION SYDDANMARK



FAABORG



Byggemodning

Faaborg-Midtfyn Kommunalbestyrelse har sagt ja til at frigive en anlægsbevilling på 350.000 kroner til projektering samt arkæologiske forundersøgelse forud for byggemodning af et område nord for Bjernevej i Faaborg.



Byggemodningen omfatter cirka 1,5 hektar.



REGION NORDJYLLAND



AABYBRO



Byggegrunde

Jammerbugt Kommunalbestyrelse har godkendt Forslag til Lokalplan 27-022, Boligområde, Hovensvej, Aabybro og et tilhørende forslag til kommuneplantillæg, som herefter fremlægges i offentlig høring fra i dag og 10 uger frem.



Lokalplanen er udarbejdet for at sikre, at der fortsat vil være et udbud af attraktive byggegrunde i Aabybro.



Den nye lokalplan giver mulighed for, at der kan opføres op til 18 parcelhusbebyggelser. Alternativt kan hver parcelhusgrund bebygges med et dobbelthus, hvis grunden er over 800 kvm.



Der kan i lokalplanområdet maksimalt opføres 36 boliger.



FJERRITSLEV



Nedrivning

Jammerbugt Kommunalbestyrelse har besluttet at overtage ejendommen Toftholmvej 14, V. Thorup, Fjerritslev, til snarest mulig screening og nedrivning.



Grunden tænkes derefter solgt.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.204