23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Nye byggeopgaver på vej

Læs i dag om kommende byggeprojekter i Dragør, København, Brøndby, Glostrup, Esbjerg, Allested-Vejle, Glamsbjerg, Aarhus og Farsø

REGION HOVEDSTADEN

DRAGØR

Opførelse af dagligvarebutik
Lokalplan 75, samt forslag til kommuneplantillæg 3 for en dagligvarebutik på Møllevej 14A og 14B indstilles efter endt høring til endelig vedtagelse i Dragør Kommunalbestyrelse på torsdag. 

KØBENHAVN

Arkitektkonkurrence
Kultur- og Fritidsudvalget i Københavns Kommune skal på sit møde den 24. februar tage stilling til igangsættelse af en arkitektkonkurrence for Kampsportens Hus.

Med Budget 2016 blev der afsat 4,1 mio. kroner til planlægning og udvikling af Kampsportens Hus. Samtidig har Borgerrepræsentationen besluttet en placering af Kampsportens Hus på Skodagrunden på hjørnet af Lygten og Frederikssundvej lige ved Nørrebro Station og den kommende metro.

Kultur- og Fritidsforvaltningen har en konstruktiv dialog med flere fonde om en fondsfinansiering på i alt 60 mio. kroner dog uden endeligt tilsagn. Når der er kalkuleret med fondsmoms resterer en finansiering på knap 56 mio. kroner.

Kultur- og Fritidsforvaltningen har, sammen med brugere, lokale interessenter og Byggeri København, udarbejdet et konkurrenceprogram for Kampsportens Hus, som danner rammer om den arkitektkonkurrencen, der nu planlægges udskrevet.

Der er lagt op til en arkitektkonkurrence med prækvalifikation og efterfølgende udbud med forhandling. Rammen for arkitektkonkurrencen er et Kampsportens Hus på 3.000 kvm med tilhørende pladsdannelse.

Konkurrencen udskrives ifølge planen den 31. marts, og går alting herefter planmæssigt, forventes byggeriet at stå klar til brug midt i 2021.

BRØNDBY

Boligbyggeri
Tilbage i 2008 vedtog Brøndby Kommunalbestyrelse, at der med tiden skulle bygges boliger på Lagesminde Allé 50, hvor der i dag er rideskole. Kommunalbestyrelsen har desuden besluttet, at der skal være ældrecenter på den nuværende byggelegeplads.

Før disse planer kunne sættes i værk, skulle en lang række forudsætninger være opfyldt, blandt andet skulle en ny rideskole være opført. Dette er tilfældet nu, og kommunen ønsker derfor at tage fat på det nødvendige lokalplanarbejde.

Da arealet, som forvaltningen ønsker at udarbejde en lokalplan for, er større end det areal, kommunalbestyrelsen tog stilling til i 2008, anmoder forvaltningen om kommunalbestyrelsens fornyede stillingtagen til at igangsætte lokalplanarbejdet for det udvidede område.

Sagen behandles i Teknik- og Miljøudvalget, Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen. I første omgang i Teknik- og Miljøudvalget i morgen.

GLOSTRUP

Opførelse af ny daginstitution
Glostrup Kommune skal bygge ny daginstitution, og Glostrup Byråd har godkendt program, placering, udbudsform og økonomi.

Der er bevilget godt 25 mio. kroner til institutionen, som skal opføres på Åboesvej 24 i Engesvang.

Den nye daginstitution vil komme til at rumme 130 børnehavebørn, 20 vuggestuebørn, fællesfaciliteter for fleksibel anvendelse inklusive heldagslegestue til dagplejen i Engesvang, cirka 16-20 børn én gang i ugen, integreret gæstedagpleje i vuggestuen samt personalefaciliteter til 30 voksne.

Kommunen udbyder byggeprojektet i totalentreprise i omvendt licitation på baggrund af en prækvalifikation af totalentreprenører.

REGION SYDDANMARK

ESBJERG

Fortætning af byområde
Plan & Miljøudvalget i Esbjerg Kommune skal på sit møde i dag tage stilling til et forslag til lokalplan og et tilhørende forslag til kommuneplantillæg for blandet bebyggelse ved Gasværksgade, Gammelby Ringvej, Ringen og Teglværksgade i Esbjerg.

Planerne er udarbejdet på baggrund af ansøgning fra ejendommenes ejer, Det Faglige Hus, og de giver mulighed for, at området anvendes til blandede bydelscenterfunktioner, der har en sammenhængende udformning.

Kommuneplanændringen betyder, at der kan ske en fortætning i lokalplanområdet, og den maksimale bygningshøjde hæves fra de nuværende fem etager til 20 etager. Endvidere gives mulighed for at opføre hotel inden for området.

Lokalplan giver mulighed for, at området kan anvendes til blandede bydelsfunktioner med boliger, liberalt erhverv, en dagligvarebutik og udvalgsvarebutikker, fitnesscenter, restauration og hotel med naturligt tilknyttede funktioner som konference, wellness, cafe mv.

Tanken bag planerne for området er at opføre en samlet bebyggelse indpasset i bydelen, som indeholder tårnhuse i varierende højder. 

ALLESTED-VEJLE

Ombygning af læringscenter
Skolelederen på Brobyskolerne har søgt Faaborg-Midtfyn Kommune om godkendelse af anlægsbevilling og frigivelse af rådighedsbeløb på 1,613 mio. kroner afsat i budget 2017 til ombygning af læringscentret på Brobyskolernes afdeling Allested-Vejle, og den ansøgning blev forleden imødekommet af Faaborg-Midtfyn Kommunalbestyrelse.

Det kommende læringscenter på afdeling Allested-Vejle skal være skolebibliotek og skolens mødested og naturlige centrum for læring, sparring, gruppearbejde og fordybelse. Der er derfor et stort ønske om, at lokalet skal være indrettet fleksibelt, lyst, åbent og imødekommende. 

GLAMSBJERG 

Udbygning af Tommerup Kister
Tommerup Kister har et ønske om at udvide på sin nuværende adresse ved Krengerupvej i Glamsbjerg, og for at det kan lade sig gøre, er der udarbejdet ny lokalplan og kommuneplantillæg.

Assens byråd skal tage stilling til endelig vedtagelse af disse på sit møde i morgen.

I forbindelse med udvidelsen inddrages Krengerupvej 80, til anlæg af parkeringspladser til virksomheden.

REGION MIDTJYLLAND

AARHUS

Opførelse af etageboligbebyggelse
Magistraten i Aarhus Kommune anbefaler nu, at der gives tilladelse til at opføre etageboligbebyggelse på hjørnet af Nørre Alle 78 og Lollandsgade 3 i Aarhus.

Der er søgt om tilladelse til at opføre etageboligbebyggelse i fem etager. 

REGION NORDJYLLAND

FARSØ

Museumsbyggeri
Vesthimmerland Byråd har sagt ja til at udvide den kommunalt garanterede låneramme til realisering af det planlagte fælles museum for Thit og Johannes V. Jensen fra en halv til en hel mio. kroner til effektuering i 2018.

Ifølge Johannes V. Jensen Museet har udvidelse af kommunegarantien stor betydning for den lokale LAG-bestyrelses behandling af ansøgningen om endeligt at bevilge det tilskud på 400.000 kroner, der tidligere er givet tilsagn om. Næste indstillingsmøde i LAG-bestyrelsen er den 15. marts.

Vesthimmerland Kommune budgetterer desuden med et anlægstilskud på 400.000 kroner til byggeprojektet, som forventes gennemført i samarbejde med Ejendomscentret som et kommunalt byggeprojekt, da den samlede bygningsmasse er kommunalt ejet.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.174|instance-web01