Energistøtte er (næsten) lukket land for andelsboliger

Mange af de godt 200.000 danske andelsboliger har en betragtelig alder, og mange steder kunne det være oplagt for eksempel at udskifte vinduer og efterisolere mure og tage. Alligevel kniber det at få del i de årlige tilskud, som landets energiselskaber yder for samlet over en milliard skatteopkrævede kroner til netop energiforbedringer.



- Det kunne godt være mere udbredt i foreningerne, men typisk er kendskabet til ordningerne begrænset. Vi prøver jævnligt at slå på tromme for ordningerne, siger Jan Hansen, direktør i Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation (ABF), der organiserer foreninger med omkring halvdelen af landets andelsboliger.



De fleste ligger i hovedstadsområdet - ofte i ejendomme med adskillige årtier på bagen.



En ABF-undersøgelse blandt 855 foreninger med over 17.000 andelsboliger viste i 2013, at 35 procent af foreningerne havde stort behov for renoveringsarbejde, enten på kort sigt eller inden for fem-ti år. Desuden ville knap hver tredje forening skrue op for energirenoveringer, hvis offentlige kasser spædede til.



Svært at få fradrag

Heller ikke de enkelte andelsboligejere har gode muligheder for at opnå tilskud - selv om Danmark har alskens mål om lavere energiforbrug og lavere CO2-udledninger med dertilhørende støtteordninger.



Blandt andet blev det populære håndværkerfradrag efter folketingsvalget i 2015 drejet i en mere grøn retning, så for eksempel nyt køkken ikke længere gav fradrag for håndværkerløn, mens isolering, udskiftning af vinduer og så videre fortsat gør - i hvert fald 2017 ud.



Årsagen er, at de fleste energiarbejder i ejendomme med andelsboliger hører under den fælles andelsboligforening - eksempelvis nye vinduer, nyt tag eller isolering - og foreninger kan ikke få tilskud via boligjobordningen, som er det officielle navn for håndværkerfradraget.



Stort potentiale

Det betegner Jan Hansen som "en skævvridning i forhold til ejerboliger og sommerhuse."



ABF rasede da også højlydt, da den nyvalgte Venstre-regering for godt halvandet år siden i et politisk kludetæppeforlig genoplivede og justerede ordningen:



- Det giver ingen mening at afskære 9.000 private andelsboligforeninger med 200.000 andelshavere fra at bidrage til at indfri regeringens mål om flere energirenoveringer. Mange af ABF’s medlemmer vil gerne energirenovere til gavn for miljø og økonomi, men har simpelthen ikke råd. Andelsboligsektoren er i mine øjne de lavthængende frugter, og det er en gåde, hvorfor regeringen ikke ønsker at plukke dem, når de udgør et så stort potentiale, lød det fra ABF-formand Hans Erik Lund.



Lidet hjalp det, så andelsboligejere må nøjes med at få fradrag for enkelte opgaver inde i deres egen bolig som justering af radiatorer - eller hente fradrag fra servicedelen af den samlede boligjobordning ved at få pudset vinduer, gjort rent eller passet børn.