Andelslejligheder er blevet hybrider i boligmarkedet

Der er 204.108 andelsboliger i Danmark. Og de 96.795 af dem ligger i København. Andelsboligerne opstod i sin tid, fordi der var et stort behov - især i byerne, for at finde en billig boligform, der var til for menigmand at komme i.

Tiderne har dog siden ændret sig. Presset på boliger i byerne er steget voldsomt, og i dag er de fleste andelsboliger kommet højt op i pris. Prisniveauet er blandt andet steget, fordi der er sket en liberalisering af andelsboligernes værdiansættelse, der betyder, at man kan fastsætte andelspriserne efter markedet.

- Selvom andelsboligerne er kommet væsentligt højere op i pris, er behovet fortsat til stede. Men man kan godt opfatte andelsboligerne som en slags hybrid mellem en lejebolig og en ejerbolig, siger direktør i Boligøkonomisk Videncenter, Curt Liliegreen til Licitationen - Byggeriets Dagblad.

- Andelsboligmarkedet som det ser ud i Danmark, findes ikke ret mange steder. Vi har det i Norden og i Canada, og sjovt nok også i New York. I Sverige findes de som sagt, og kaldes her bostatsrät. Men priserne er stort set identiske med priserne på ejerlejligheder. og i de store byer sælges disse boligandele til kvadratmeterpriser på omkring 90.000 kroner. I Norge findes et lignende niveau, og man kan sige at begrebet andelslejlighed findes ganske vist, men kun som et rent rent juridisk begreb. Priserne afspejler ikke, at der er tale om en andel, siger Curt Liliegreen.

Brug for konceptet
Curt Liliegreen mener, at der fortsat er god brug for andelsboligkonceptet i Danmark.

- Det er udmærket, at vi har andelsboligerne. De gør faktisk fyldest fortsat, og efterspørgslen er jo til stede. Og i et marked, hvor det igen er blevet interessant at bygge nye ejerboliger, fordi efterspørgslen har presset priserne op, og dermed gjort det interessant at investere i privat boligbyggeri, er det måske ikke en dårlig idé at have boliger, hvor priserne er fastsat "kunstigt", siger han og tilføjer at den måde, som andelsboliger prisfastsættes på, kan have en dæmpende effekt på boligbobler.

- Alt andet lige er andelsboligmarkedet mere stabilt end markedet for ejerboliger.

Han mener at det er en politisk beslutning, hvorvidt man i fremtiden ønsker andelstanken.

- Det handler om, hvorvidt man fortsat vil lade andelsbolighaverne være fritaget for værdiskat, vil man fortsat lade valuarvurderingen være afgørende, og som et sidste element det faktum, at der fortsat i nogen udstrækning betales penge under bordet for at komme i en andelsbolig.

Svært marked
- I Sverige har man arbejdet med forskellige nye hybrider, men det er ikke rigtigt lykkedes. I Danmark har man haft dårlige erfaringer med andelsboliger som var finansieret med indeksobligationer. Her ser vi en række nødlidende andelsboligforeninger rundt omkring, som er blevet for dyre for andelshaverne, siger Curt Liliegreen.

- Når vi ser på økonomien bag andelsboligforeningerne, så har vi ganske vist et lavt renteniveau, men det kan give kolossale udsving. Det er ikke lige meget om renten er på 2 procent eller 2,5 procent. Forskellen kan være afgørende for en god eller dårlig økonomi i en andelsboligforening, siger Curt Liliegreen.

Når det gælder bosammensætningen, har andelsboligformen også en berettigelse:

- Forskere og byplanlæggere arbejder jo med koncepter, hvor man bevidst blander forskellige boligformer, for at fremme mangfoldigheden. Det være sig ejerlejligheder, støttede, almene boliger og lejelejligheder og så også andelsboliger. Og her falder andelsboligkonceptet jo ind som et alternativ blandt andre boformer.