Nye byggeopgaver på vej
Læs i dag om kommende byggeprojekter i Ishøj, Tårnby, Nyborg, Herning, Holstebro, Hinnerup, Aalborg, Aabybro og Thisted
ISHØJ
TÅRNBY
NYBORG
HERNING
HOLSTEBRO
HINNERUP
AALBORG
AALBORG
AABYBRO
THISTED
REGION HOVEDSTADEN Facaderenovering Hele facaden på Ishøj Bibliotek skal renoveres og der skal etableres en udgang fra biblioteket til Byhaven. Det fremgår af seneste mødereferat fra Kultur- og Fritidsudvalget i Ishøj Kommune, at opgaven udbydes i nyt samlet udbud, og at arbejdet forventes udført henover foråret og sommeren i år. Renovering af almene boliger Tårnby Kommunalbestyrelse skal på sit møde på tirsdag blandt andet se på en ansøgning om støtte - skema A - til renovering af afdeling Postparken under PAB. FA09 har på vegne af PAB fremsendt skema A vedrørende renovering af afdeling Postparken til godkendelse i kommunen. Der er udarbejdet en helhedsplan, ifølge hvilken alle boliger renoveres og moderniseres. Desuden etableres der niveaufri adgang til en del af boligerne, og der etableres tagboliger i to etager ved inddragelse af overliggende tagrum. De boliger, der ikke ombygges til tagboliger eller tilgængelighedsboliger, får renoveret toilet, bad og køkkener, ligesom tage og gavle renoveres og efterisoleres. Endelig udskiftes altandøre og vinduer i boligerne og i trappeopgangene, og der opføres desuden et fælleshus. REGION SYDDANMARK Indretning af gammel politigård Nyborg Kommune har fremlagt lokalplan nr. 274 for den gamle politigård fornyet offentlig høring fra 17. januar til 14. marts. Nyborg Byråd har overtaget den gamle politigård i Stendamsgade 9-11 i Nyborg, og lokalplanen har dels til formål at ændre anvendelsen af området og dels at sikre offentlighedens adgang til de rekreative muligheder langs Slotssøen. Desuden skal den muliggøre etableringen af et offentligt tilgængeligt parkeringsareal. Lokalplanen vil gøre det muligt for Østfyns Museer at benytte bygningen til administration og arkiv, ligesom det vil være muligt for Nyborg Kommune eller andre myndigheder at indrette administration i lokalerne. Der er også mulighed for at indrette udstilling, arkiv, café og lignende i tilknytning til museets administration. REGION MIDTJYLLAND Tæt-lave boliger Forvaltningen i Herning Kommune har udarbejdet et forslag til lokalplan for boliger på H N Andersens Vej 3-5 i Herning. Lokalplanforslaget er udarbejdet på baggrund af et ønske om at opføre en tæt/lav boligbebyggelse i form af "townhouses" i lokalplanområdet. Renovering af almene boliger Udvalget for Erhverv og Turisme i Holstebro Kommune anbefaler, at der iværksættes en renovering af klimaskærmen i Heimdalsparken 10-70, som hører under Boligselskabet Sct. Jørgen. Boligselskabet har konstateret, at der er store fugtproblemer og begyndende skimmelproblemer i afdelingen, og har fået MidtConsult til at gennemgå byggeriet for at få afdækket behovet for renovering. Det ser ud til, at der skal renoveres ved samtlige cirka 1.300 døre og vinduer, hvilket ventes at ville koste cirka 10 mio. kroner. Nyt boligområde Et nyt boligområde ved Humlehaven i Hinnerup er på vej. Området er på cirka 5,7 hektar, hvoraf størstedelen er kommunalt ejet og en mindre del er ejet af staten. Det statslige areal er udlagt som fredsskovpligtigt naturområde, mens det resterende areal er udlagt til boligområde med tilhørende veje og fællesarealer. En ny lokalplan skal skabe et attraktivt og velfungerende boligområde i Hinnerup med gode rekreative forbindelser til de øvrige boligkvarterer mod syd og vest og til det planlagte skovrejsningsområde nord, syd og øst for lokalplanområdet. Lokalplanen giver mulighed for at udstykke 30 parcelhusgrunde i størrelser mellem 950 og 1.150 kvm. Grundene vil i størrelse, beliggenhed og fysiske omgivelser sammen med de allerede udstykkede grunde ved Højager og Humlehaven udgøre et samlet attraktivt bykvarter. REGION NORDJYLLAND Boligbyggeri Aalborg Byråd har vedtaget Kommuneplantillæg 4.045 og Lokalplan 4-5-103 Boliger og institutioner, Venøsundvej og Tornhøjvej, Tornhøj endeligt. Lokalplan og kommuneplantillæg følger op på tankerne i vinderprojektet fra arkitektkonkurrencen City in Between, hvis formål var at definere fremtidens forstad. Vinderprojektet pegede på, at der skulle ske en udvikling af "institutionsbåndet" mellem Astrupstien og Venøsundvej/Tornhøjvej i form af fortætning og flere typer af anvendelser end institutioner. Vinderprojektet er efterfølgende blevet fulgt op af en supplerende planlægning gennem Fysisk Vision 2025. Nærværende lokalplan og kommuneplantillæg følger op på tankerne i disse projekter og konkretiserer dem i form af byggerettigheder og arealanvendelsesmuligheder. Byudvikling Aalborg Byråd har besluttet, at der skal udarbejdes en byudviklingsplan for Godthåb, så der ligger et opdateret plangrundlag for byen. Planen skal skabe rammerne for synergi og helhed, så der kan opnås en målrettet og koordineret indsats af offentlige og private investeringer til byforskønnelse og byudvikling. Godthåb er én af i alt 11 oplandsbyer, som kommunen vurderer har et særligt byudviklingspotentiale. Der gennemføres en fordebat i perioden fra den 1. februar til den 1. marts 2017, hvor alle borgere har mulighed for at komme med idéer, synspunkter og forslag til byudviklingen i Godthåb, til brug for den videre planlægningsproces. Opførelse af seks parcelhuse Jammerbugt Kommunalbestyrelse har vedtaget Lokalplan 27-020 for et boligområde ved Torngårdsparken i Aabybro endeligt. Lokalplanen er udarbejdet for at sikre, at der fortsat vil være et varieret boligudbud i Aabybro. Konkret giver den nye lokalplan mulighed for, at der kan opføres seks parcelhuse. Opførelse af boliger på Sydhavn Thisted Kommunalbestyrelse godkendte i november sidste år, at lokalplanarbejdet for Thisted Sydhavn kunne sættes i gang på baggrund af en fremlagt dispositionsplan. Det blev godkendt, at der inden for dispositionsplanens delområde 1 kan bygges boliger i tre etager og maksimalt 12 meters højde med et samlet etageareal på 3.600 kvm. For at fremtidssikre planen for Sydhavnen, og sammenhængen til øvrige tiltag som blandt andet Cold Hawaii Inland og kystlinjen Silstrup-Eshøj, er det imidlertid nødvendigt at få præciseret områdets anvendelse, herunder boligbebyggelsens udformning og placering, mener, og Teknik og Erhverv har på den baggrund viderebearbejdet dispositionsplanen for Sydhavnen med fokus på boligbebyggelsens bidrag til at skabe attraktive byrum og offentlige arealer inden for delområde 1. Klima-, Miljø- og Teknikudvalget drøftede forleden den videre proces for planlægning af Sydhavnen, og udvalget ønsker, at der planlægges et temamøde for Kommunalbestyrelsen, inden der arbejdes videre med sagen.