REGION SYDDANMARK
NORDFYNPrioritering af cykelstier
Nordfyns Kommune har i Budget 2017 og overslagsårene afsat midler til renovering og etablering af cykelstier. Derudover er der ubrugte midler fra Budget 2016.
Kommunen arbejder på at få lavet en samlet stiplan for Nordfyns Kommune, men den ventes først færdig senere på året. For ikke at sætte anlæggelse af nye stier i stå, foreslår administrationen, at restmidlerne for 2016 samt budgetterne for 2017 og 2018 prioriteres nu. Prioriteringen på længere sigt vil så ske i forbindelse med godkendelse af stiplanen.