På Herlev Hovedgade, lige overfor det amerikanskinspirerede BIG Shopping Center, er et efterhånden sjældent set byggeprojekt ved vejs ende.
Danmarks ældste frikirkemenighed, baptisterne, har fået en ny kirke med en anderledes rumdeling og en moderne akustik.
Inde bag det karakteristiske runde tårn, som bliver prydet af et stort kors, gemmer sig en dåbsgrav, der er markant større end den døbefont, der benyttes i folkekirken. Dåben hos baptisterne afholdes nemlig ud fra individets eget ønske herom, og derfor skal dåbsfaciliteterne jo kunne rumme et voksent menneske.