Vinderen af en rammeaftale vedrørende el-teknisk ejendomsservice på Folketingets ejendomme er fundet, og kontrakten er underskrevet.
Blandt i alt fem prækvalificerede er valget faldet på virksomheden Høyrup & Clemmensen A/S.
- De gav det økonomisk mest fordelagtige tilbud med den bedste kombination mellem pris og kvalitet, forklarer Morten Thorsøe, udbudskonsulent i Folketinget, til Licitationen - Byggeriets Dagblad og forklarer, at de prækvalificerede har konkurreret på timepriser og medarbejdernes profil samt kompetencer.