REGION SJÆLLAND
SOLRØD
Fornyelse af cykelparkeringDen 1. februar går Solrød Kommune i gang med at forny og forskønne cykelparkeringen ved Solrød Strand Station. Det sker som et led i realiseringen af helhedsplanen for Solrød Center, som kommunen investerer otte mio. kroner i over de næste fire år.
Fornyelsen betyder, at den gamle afskærmning og de gamle cykelstativer fjernes, og samtidig repareres eller udskiftes den eksisterende belægning. Der etableres desuden 175 nye cykelparkeringspladser, hvilket er næsten en fordobling af det antal, der er i dag.